Dagen ifølge Aske Munck

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

Godformiddag og velkommen til Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Mens De nu sidder her – muligvis med tredjedagstømmermænd – og imødeser den sidste uge, hvorover hviler højtidsdipsomaniens dunkle skygge, før juleaftensklimaks indtræder, kan De lune dem ved den franske filosof La Rochefoucaulds fyndige aforisme: »Hykleri er den hyldest, som lasten tilbyder dyden.« 

I dag kunne De med fordel ved frokostbordet vende følgende emner med kollegerne.

1. Smadret af cyklon

Tusinder frygtes dræbt, efter at det lille franske øamt Mayotte i Det Indiske Ocean ud før Østafrikas kyst i weekenden blev ramt af den dødbringende cyklon »Chido« med vindhastigheder på op til 225 km/t. Det er ifølge de franske myndigheder den værste katastrofe, der har ramt øen i knap 100 år, og hele landsbyer blev lagt øde af cyklonen.

Hospitalerne er også hårdt ramt af katastrofen og kan slet ikke følge med de tusindvis af syge og sårede. Og de franske myndigheder har allerede hastet flere hundrede læger og sygeplejersker afsted med fly fra Paris, og regeringen har ladet forstå, at man må forberede sig på en national tragedie, når redningsarbejderne kan få et overblik over ødelæggelserne.

Det er ellers ikke, fordi Mayotte havde det let, før cyklonen kom forbi: Omkring halvdelen af øens 320.000 indbyggere lever i forvejen i slumlignende landsbyer, og helt op mod en tredjedel af indbyggerne skønnes at være illegale immigranter fra den nærliggende øgruppe Comorerne – et af de fattigste lande i verden, der ligger blot 70 kilometer væk. Migranterne rejser til øen i ramponerede både og kanoer i håbet om et bedre liv i Frankrig og dermed EU. Øen, der kun er på størrelse med Mors, har de seneste år været plaget af vold og optøjer, og mange har mistet livet som følge af bevæbnede banders hærgen. Borgerne har også flere gange blokeret øen og strejket i protest over den galopperende vold i det ultimativt farligste af Frankrigs 101 amter. 

2. Strålediplomati 

Alle er vist efterhånden klar over Moskvas forsøg på at erobre blandt andet Frankrigs smuldrede indflydelse i især Vestafrika ved hjælp af den uofficielle lejehær Wagners aktiviteter syd for Sahara. Men samtidig med, at der hyppigt meldes om modgang for de ellers før så succesrige og ubarmhjertige Wagner-soldater, lukker lederen af den russiske atomenergigigant Rosatom, Alexei Likhatjev, tilsyneladende den ene aftale efter den anden om udvikling af civil atomkraft i en lang række af kontinentets hovedstæder som svar på de høje energipriser.

I løbet af de seneste ti år er der således indgået aftaler med omkring en snes lande som Egypten, Algeriet, Sydafrika, Nigeria, Zimbabwe, Rwanda, Kenya, Tanzania og Sudan.

Metoden er enkel: Finansieringen er ofte sikret 100 procent af Rusland, og aftalerne binder de facto landene til Kreml og gør dem dybt sårbare over for russisk pression – en strategi, som vores store nabo mod syd kun kender alt for godt, blot med olie og naturgas.

3. Generalauktion

Lad os slutte med en lille tilståelse: Jeg er blevet fartblind.

Præsident Macron udpegede således i fredags François Bayrou fra centrumhøjrepartiet Mouvement Démocrate til sin nye premierminister – hans tredje på blot tre måneder. En omskiftelighed, som Den Femte Republiks forfatning ellers skulle have vaccineret landet mod – med en direkte valgt præsident og et valgsystem, der virker befordrende for absolutte og dermed stærke flertal i parlamentet.

Forfatningen blev indført af general Charles de Gaulle som modreaktion på den fjerde republiks fejlslagne og ekstremt rodede parlamentarisme, hvor regeringerne skiftede, så man skulle tro, der var katapulter under taburetterne. 

Ikke overraskende var det jo også de Gaulle, som stillede det berømte spørgsmål: »Hvordan kan man regere et land med 265 forskellige oste?« Og mens vi er ved de Gaulle: Står De og mangler en julegave, eller skulle De blot efter endt læsning af dagens nyhedsbrev sukke henført og akut nostalgisk efter fordums galliske grandeur, så er det bare ind at oprette Dem på auktionshuset Artcurial, der netop i dag (kl. 14:00) afholder en større bortauktionering af de Gaulle-parafernalia. Ikke færre end 370 lodder sættes til bud: fra talrige håndskrevne private breve til hans familiemedlemmer til hans LIP Calibre R27-guldarmbåndskronometer, der er vurderet til 6.-10.000 euro. Selv overvejer jeg at byde på hans jernbaneidentitetskort med foto fra 1939, der gav ham mulighed for militærrabat med de franske statsbaner SNCF, og som er vurderet til sølle 1.-1.500 euro. For hvad er mere ærkefransk end togdrift og de Gaulle i én og samme pakke?

Før jeg forlader Dem, vil jeg gerne debunke – som man siger – et apokryft de Gaulle-citat, der dog stadig cirkulerer i angelsaksiske kredse. Nemlig, at han til Franklin D. Roosevelt, som han mødte som leder af De Frie Franske i 1943 i Casablanca, skulle have sagt »Jeg er Jeanne d’Arc; jeg er Clemenceau«.

Citatet – der ifølge de franske kilder er det pure opspind – skyldtes angiveligt Roosevelts irritation over den pompøse franskmænd, som hævdede at tale på nationens vegne. Men det er ifølge historikere blot god gammeldags ondsindet bagvaskelse. Og de Gaulle skal angiveligt af samme grund have sagt, at han »aldrig igen ville møde præsidenten«.

Således opløftet må De have en fortsat god dag – og det får man som bekendt bedst med Weekendavisen i hånden – i papirudgaven, forstås.

På gensyn i indbakken i morgen formiddag.

Ærbødigst,
Aske Munck