I Det Sydkinesiske Hav gennemfører USS America flådeøvelser sammen med den australske flådes HMAS Canberra og det japanske skib JS Izumo.

De tre skibe er alle mindre hangarskibe, og både Izumo og America kan medbringe F-35b-kampfly, der kan lette lodret ligesom de helikoptere, der ellers er skibenes hovedudrustning.

USS America medtager også over 1.500 marineinfanterister. Budskabet til Kina er klart. Hvis regeringen i Beijing fortsætter med at omdanne rev i farvandet til kunstige øer, der anlægges som militære fæstninger, må Kina også overveje muligheden for, at øer kan komme under angreb.

I regionen bliver den kinesiske opførsel set som et udtryk for den stadig mere konfrontatoriske kurs, som Beijing er slået ind på.

Foto: Phill Magakoe, Scanpix
Foto: Phill Magakoe, Scanpix PHILL MAGAKOE

Et kinesisk kystvagtskib chikanerede et filippinsk skib 5. august. Det kinesiske skib brugte en vandkanon til at få det mindre filippinske skib til at holde sig væk fra en ø, som begge lande gør krav på. De tre landes flådeøvelse skal vise Beijing, at Filippinerne ikke står alene.

På den måde udstiller øvelsen Kinas ømme punkt. Det kan være, at Kina snart har sit tredje hangarskib klar og en flåde, der inden længe er større end USAs. Men Kina har ikke USAs netværk af alliancer.

Vi ved ikke, om præsident Xi Jinping har skulet vredt ned på de vestlige krigsskibe fra sit fly på vej til Sydafrika Men tirsdag til torsdag mødes Xi med sin brasilianske, indiske og sydafrikanske kollega i Johannesburg. Vladimir Putin kan ikke komme. Han risikerer at blive arresteret under anklage for krigsforbrydelser og har derfor valgt at blive hjemme. Men resten af de såkaldte BRICS-lande mødes.

Efterhånden som Kina udvider sin indflydelse i Afrika og Asien, mangler landet i stigende grad et podie, hvorfra Kina og dets allierede kan tale med en samlet stemme.

BRIC BLEV OPFUNDET af en investeringsrådgiver hos Goldman Sachs, som ville skabe en slagfærdig forkortelse for lande, som globaliseringen gav stor vækst. Der var penge i at investere dér. Landene selv overtog forkortelsen, og da de i 2010 optog Sydafrika i klubben, blev BRIC til BRICS. Medlemmerne så deres økonomiske vækst som et udtryk for, at magtbalancen i verden skifter til deres fordel. Det er 15. gang, at landenes stats- og regeringsledere mødes. Ifølge Reuters udgør landene 40 procent af verdens befolkning og 26 procent af den globale økonomi.

Der er dog ikke så meget vækst i hverken Kina eller de andre BRICS-lande, som der var i 2001, da begrebet blev opfundet. Netop derfor har BRICS-møderne fået et mere politisk indhold.

På mødet i Johannesburg skal Xi og hans kollegaer drøfte, om klubben skal udvides yderligere. Mere end 40 lande har bedt om at blive medlem af BRICS, herunder Saudi-Arabien, Iran, De Forenede Arabiske Emirater og Argentina.

I 1970erne havde Mao Zedong en teori om, at kloden bestod af tre verdener. Den første var supermagternes verden – USA og Sovjetunionen. Den anden verden bestod af de rige lande, der ikke var supermagter – Europa og Japan. De to verdener sad på de fleste af verdens ressourcer og magt.

Og de var helt ligeglade med resten, mente Mao, som gerne ville organisere den tredje verden.

I DAG VIL Maos efterfølger gerne se USA som en isoleret supermagt, og Rusland har forladt den første verden for at slutte sig til den tredje. Fra Xis perspektiv fremstår den anden verden mere og mere ligegyldig, fordi væksten flytter til den tredje verden.

Dét, vi andre i dag holder af at omtale som det globale syd, vil Kina gerne se som en verden for sig. En udvidelse af BRICS er et spadestik til sådan en alliance, som kan give Beijing det, som Kina for alvor mangler, nemlig venner. Efterhånden som Kina udvider sin indflydelse i Afrika og Asien, mangler landet i stigende grad et podie, hvorfra Kina og dets allierede kan tale med en samlet stemme.

Ukrainekrigen har demonstreret, at Maos tredje verden ikke længere lytter til den første og anden verden. For mange af ansøgerne til BRICS-medlemskab er Ukrainekrigen bare et udtryk for Vestens hykleri. USA må godt invadere Irak, men Rusland må ikke invadere Ukraine. Det giver medvind for Xis ønske om at realisere Maos drøm om at være lederen af den tredje verden.

Men Ukrainekrigen viser samtidig, hvor stærke USA og dets allierede er, når de står sammen. Det er også det budskab, som flådeøvelsen i Det Sydkinesiske Hav sender. Den sender et budskab om én verden baseret på rettigheder snarere end magt. Selvom Vesten måske ikke altid er lige god til at realisere den vision, så har USA og dets allierede trods alt visionen. Det har Kina ikke.