Wahlkampf. Friedrich Merz står til at blive tysk kansler efter sejr i stor tv-debat, der var præget af stigende utryghed hos vælgerne efter torsdagens brutale bilattentat i München.
Attentat i München baner vejen for Merz
Næste weekend skal tyskerne til stemmeurnerne, og torsdag aften mødte lederne af de store partier en skare spørgelystne vælgere hos tv-stationen ZDF. Emnerne omfattede stigende priser, indvandring, en økonomi i tilbagegang, mangel på faglært arbejdskraft, mangel på billige boliger, omgangen med den yderste højrefløj, krigene og konflikterne i Ukraine og Mellemøsten.
Ifølge meningsmålingerne står oppositionslederen fra det konservative CDU, 69-årige Friedrich Merz, en uge før valget til en klar valgsejr. CDU står til godt 30 procent, mens kansler Scholz' SPD ligger på 15 procent. Derfor blev Merz' performance nøje vurderet af de tyske medier under tv-debatten, og ifølge nyhedsmagasinet Der Spiegel var CDU-manden en klar sejrherre.
Del: