ABBA har netop udgivet en ny plade, energikrisen kradser, og Joe Biden er lige blevet valgt, mens USA vånder sig efter et ydmygende militært nederlag i Asien, og amerikanerne søger at skabe en fælles forståelse med den rivaliserende stormagt. Selvom kalenderen siger noget andet, så føles 2021 som begyndelsen af 1970erne.

Joe Biden blev valgt til Senatet i 1972. Samme år blev ABBA dannet, selvom den svenske popgruppe først fik sit gennembrud med Waterloo i 1974.