Leder. Den kriseramte tyske kansler, Friedrich Merz, bør tage ved lære af valgene i USA og Sverige. Nationalpopulistiske partier har det med at ødelægge sig selv.
Virkelighedens mur
MAGTENS natur er at være svigefuld. Den søger konstant andre elskere. Det bør den tyske kansler, Friedrich Merz, der kæmper for sit politiske liv, trøste sig med, efter at Alternative für Deutschland næsten alene fik flertal i den østtyske delstat Sachsen-Anhalt i forrige uge. I mange år har de etablerede tyske partier forsøgt at gøre en paria ud af AfD; nu er det Merz og hans regering, som trues med at blive udstødt.
BETINGELSER kunne man alligevel ikke opstille over for de tyske vælgere. Blandt Tysklands traditionelle magtpartier er man i en tilstand af panik. Det er ikke svært at forstå. Man vil nødig gentage historien. AfDs ledere taler i tide og utide om »remigration« – AfDs medformand Tino Chrupalla har ligefrem sagt, at det »jo efterhånden er ubestrideligt«, at der er behov for »millioner af udvisninger«. Derudover nærer AfD en ildevarslende stor kærlighed til Kreml.



