Uroligans

Jeg blev meget begejstret, da min ven inviterede mig til min første landskamp i fredags. Efter at have fulgt landsholdet lidenskabeligt siden 1980erne var det stort endelig at skulle være med til en rigtig kamp. Nederst på tribune B skulle jeg se Danmark tage imod Kroatien. Jeg glædede mig meget til at opleve den gode roligan-stemning og var ærgerlig over, at der kun var en enkelt billet i overskud, så jeg ikke kunne tage min 12-årige søn med. Denne ærgrelse blev dog hurtigt forvandlet til lettelse, da jeg til min overraskelse opdagede, at tribunen slet ikke var præget af hyggelige roligans, men i stedet domineret af en gruppering kaldet De Danske Rødder, der spredte alt andet end hyggelig stemning.

Indledningsvis stod det klart, at denne gruppering af egen drift havde afskaffet de nummererede pladser. Der var åbenbart frit valg af sæder. Ældre, børn og gangbesværede var altså forvist til siderne af en selvbestaltet gruppe yngre mænd. Det er fair nok, hvis man ønsker frie sæder, men det bør ikke være en tilfældig gruppering af fodboldfans, der på eget initiativ beslutter det, når man nu har betalt for og forventet sin egen plads. Den slags selvbestaltet magt er næsten altid et dårligt tegn og efterfølges typisk af al mulig anden dominansadfærd. Det viste sig i den grad at være tilfældet fredag aften.