Revisionisme. Den israelske historiker Benny Morris har i en ny bog brugt et årti på at kortlægge det tyrkiske folkedrab på landets kristne minoriteter. Men hvorfor mener han så, at etnisk homogene samfund er mere stabile?
Udrensningens logik
Du må endelig ikke få det til at fremstå, som om jeg er bogens eneste forfatter,« siger Benny Morris med henvisning til The Thirty-Year Genocide, som han netop har udgivet på universitetsforlaget Harvard University Press sammen med sin israelske historikerkollega Dror Ze’evi. Bogen er en mere end 600 sider lang dokumentation af det, som de to kalder folkemordet på de kristne i Tyrkiet mellem 1894 og 1924.
Morris, som jeg møder i hans hjem lidt syd for den israelske by Beit Shemesh, betegner selv bogens fund som originale. Det armenske folkemord, som fandt sted mellem 1915 og 1916, er velbeskrevet, men de to forfattere mener, at der er grund til at indsætte begivenheden i et større perspektiv, og de forklarer, at Tyrkiet over en periode på 30 år gennemførte en systematisk udryddelseskampagne rettet mod alle landets kristne minoriteter, ikke kun armenierne.
Del: