Truslen om invasion fra nord

Ugemagasinet The Economist udkom sidste weekend med hele tre opsigtsvækkende interview med Ukraines politiske og militære ledelse.

Heraf fremgik, at såvel præsidenten, Volodymyr Zelenskyj, som general Valerij Zaluzjnyj, den øverstkommanderende for Ukraines væbnede styrker, og general Oleksandr Syrskyj, der ledede forsvaret af Kyiv sidste forår og generobringen af Kharkiv-provinsen i september, alle er overbevist om, at Putin vil foretage en ny storstilet landinvasion i de kommende vintermåneder.

Et større russisk angreb kan komme »i februar, i marts eller i værste fald allerede i slutningen af januar«, forudser general Zaluzjnyj, som tilføjer, at det kan komme hvor som helst: i Donbas, hvor Putin er ivrig efter at erobre hele Donetsk-provinsen, i syd mod byen Dnipro eller mod hovedstaden Kyiv: »Jeg er ikke i tvivl om, at de vil gøre et nyt forsøg med Kyiv,« siger Zaluzjnyj og tilføjer, at »den russiske mobilisering har virket. En zar fortæller dem, at de skal gå i krig, og de går i krig.«

General Syrskyj er enig: »Fjenden skal ikke undervurderes. Russerne er ikke svage, og de har et stort potentiale, hvad angår mandskab.« Han peger på, at det er lykkedes nyrekrutterede russiske styrker på det nærmeste at stoppe ukrainske styrkers fremstød i Luhansk-provinsen, og at massemobiliseringen i efteråret har givet den russiske hær mulighed for at rotere styrkerne ved frontlinjen og give nogle af de mest udsatte tiltrængte hvil.

Den ukrainske hær har tilstrækkeligt med våbenføre mænd til at slå en ny russisk invasion tilbage, vurderer de to generaler – 700.000 mand, der kan mobiliseres, heriblandt 200.000 i kamptræning. Men ukrainerne mangler materiel, først og fremmest kampvogne og ammunition. Blandt andet med det formål at skaffe endnu flere våben rejste Zelenskyj onsdag på et overraskende hastebesøg i USA, hvor han mødtes med præsident Biden og talte for en samlet Kongres. Hans rejse fandt sted, netop som Kongressen skal stemme om en udgiftspakke, der inkluderer 45 milliarder dollar til våben- og anden hjælp til Ukraine.

Indicier på invasion

Der er flere tegn på, at en ny offensiv er under forberedelse i nabolandet Belarus. Vestlige satellitbilleder viser nyligt anlagte veje gennem de store skovområder ved den belarusisk-ukrainske grænse samt en konstant, omend ikke voldsomt stor strøm af troppe- og våbentransporter til grænsen, med blandt andet luftforsvar, missilsystemer og hundredvis af militære køretøjer. Og russiske og belarusiske styrker har for nylig gennemført en større fælles »øvelse i terrorbekæmpelse« ved grænsen. Skøn over, hvor mange russiske og belarusiske styrker der befinder sig ved grænsen til Ukraine, varierer, men ukrainske kilder sætter tallet til cirka 30.000 på nuværende tidspunkt.

Det gav naturligvis yderligere næring til forlydenderne, at præsident Putin selv – sammen med to topministre, udenrigsminister Sergej Lavrov og forsvarsminister Sergej Sjojgu – mandag kom på et af de sjældne russiske besøg i Belarus’ hovedstad, Minsk. Officielt handlede drøftelserne med den belarusiske præsident Lukasjenko om de to landes økonomiske samarbejde, heriblandt en ny gasaftale. Men tilstedeværelsen af topministrene, herunder forsvarsministeren, antyder, at der var andre vigtige ting på dagsordenen.

Hanna Ljubakova, Belarus-ekspert ved tænketanken The Atlantic Council, tror ikke, at en invasion af Ukraine fra nord er umiddelbart forestående, fordi »der ikke er samlet nok styrker til at angribe«. »Men,« tilføjer hun til webmagasinet Foreign Policy, »mange eksperter gik galt i byen i februar sidste år. For Putin vil det at erobre Kyiv være det mest logiske ud fra et militært perspektiv. Og den hurtigste vej til Kyiv går gennem Belarus.«

Aleksander Azarov, en tidligere oberstløjtnant i det belarusiske efterretningsvæsen KGB, forudser i The Washington Post, at Lukasjenko til foråret vil sende belarusiske styrker ind i Ukraine sammen med russiske. De kontakter, han stadig har i det belarusiske militær, fortæller ham, at der for øjeblikket foregår træning i manøvrer, der vil være nødvendige i forbindelse med en invasion, blandt andet krydsning af floder.

Lukasjenko tillod i februar sidste år de russiske styrker at bruge Belarus som springbræt i invasionen af det nordlige Ukraine og har siden hjulpet russerne ved at lade dem affyre missiler mod ukrainske mål fra belarusisk jord og ved at give sårede russiske soldater hospitalsbehandling. Men han har hidtil modstået Putins ønsker om at lade belarusiske styrker deltage aktivt i krigen af frygt for, at det vil kunne genoplive den protestbevægelse, der var tæt på at vælte ham fra magten for godt to år siden.

»Otte ud af ti militærfolk ønsker ikke at kæmpe i denne her krig,« siger Vadzim Kabantjuk, næstkommanderende for et regiment af belarusiske frivillige, der nu kæmper på Ukraines side, til Foreign Policy.

»Hvis de tvinges til at invadere Ukraine, vil styrkerne falde fra hinanden. De vil overgive sig eller gå over på vores side. Lukasjenko er klar over det og vil prøve at undgå den situation. Men når det er sagt, kan denne konflikt sagtens eskalere helt ud af hans kontrol og føre til fuld mobilisering og involvering af Belarus’ militær.«

Andre tror ikke på, at en invasion fra nord er forestående, med eller uden belarusiske styrker. Det gælder for eksempel The Institute for the Study of War, en Washington-baseret gruppe af militæranalytikere, som i en rapport siger, at »der stadig ikke er indikationer på, at russiske styrker danner en angrebsstyrke i Belarus«.

Flere forskere, deriblandt Dara Massicot fra Rand Corporation, mener ligefrem, at de tegn, der peger på en invasion fra nord, kan være bevidst plantet fra russernes side med et formål: »Rusland forsøger måske simpelthen bare at distrahere det ukrainske militær ved at tvinge dem til bruge styrker på at forsvare den nordlige grænse,« siger hun til The Washington Post.