Europa vågnede lørdag morgen op til endnu en Trumpsk overraskelse. Mens det meste af det gamle kontinent sov, offentliggjorde Det Hvide Hus en præsidentiel bekendtgørelse, der satte centrale dele af en ny sanktionslov mod Rusland på pause.

Loven skulle være trådt i kraft søndag og have muliggjort op imod 500 procent straftold på russiske varer som led i det økonomiske pres på Rusland for krigen mod Ukraine.

Trumps seneste skridt, som kommer mindre end en uge efter hans beslutning om midlertidigt at åbne for import af russisk diesel, blev mødt med skuffelse i Ukraine, iblandet håb om, at sidste ord ikke var sagt i den sag:

»Denne lov kunne have hjulpet enormt – og kan det stadig!« skrev Volodymyr Zelenskyj lørdag ved middagstid på det sociale medie X.

Originalfoto: Jim Watson, Scanpix.

Det mest bemærkelsesværdige ved Trumps dekret er dog, hvem der ud over Rusland også kan få en fordel af det: Kina.

En anden del af loven åbnede nemlig muligheden for straftold på op til 100 procent på varer fra de største købere af russisk olie og naturgas, hvis de fortsatte med at foretage nye køb, samt fra lande, der faciliterede omgåelse af oliesanktionerne. Kina var blandt dem, der kunne blive ramt.

Trump valgte altså at dispensere ikke alene fra tolden på russiske varer, men også den potentielle straftold på varer fra lande, der fortsat købte russisk energi. Lovens dispensationsbestemmelse omfattede begge toldordninger.

Men hvorfor skåne både russerne og kineserne?

Svaret skal muligvis ses i lyset af andre nylige udmeldinger fra Trump. Ved et topmøde med Kinas Xi Jinping i Washington i sidste måned slog han til lyd for forhandlinger om våbenkontrol, som også skulle omfatte Rusland.

Og så sent som torsdag fortalte Trump det konservative amerikanske nyhedsmedie Newsmax, at han talte med begge magter om emnet: »Jeg vil rigtig gerne af med atomvåbnene, hvis det kan lade sig gøre, og vi snakker faktisk med Rusland om det, og vi snakker med Kina om det.«

De seneste drastiske skridt fra amerikansk side i Ukrainespørgsmålet er i vide kredse blevet set som et desperat forsøg på at få energipriserne ned i sidste øjeblik inden et midtvejsvalg, hvor de amerikanske vælgere står til at straffe Trumps republikanske partifæller for de stigende leveomkostninger.

Men den fortolkning bør ikke skygge for, at Trump også kan have et mere langsigtet mål. Han er i den del af sin præsidentkarriere, hvor eftermælet fylder mere og mere, og han har signaleret, at han har store ambitioner.

»Inden jeg går af, kommer vi til at gøre ting, som ingen har set før,« sagde han onsdag i Arizona ved et kampagnemøde forud for midtvejsvalget. Eller som han formulerede det i et interview i juni med mediet Axios: »Vi har andre ting, meget store ting, som jeg gerne vil gøre i løbet af de næste to et halvt år. Nogle meget betydningsfulde ting.«

Hvad kunne det være for betydningsfulde ting? En mulighed kunne være en ny stormagtsorden med USA, Kina og Rusland som de centrale aktører. Trumps seneste interesse for trilaterale formater kunne være et tegn på, at han overvejer en sådan model.

Det ville i givet fald være et markant strategisk sporskifte i forhold til, hvad Trump havde i tankerne, da han genindtog præsidentembedet for snart to år siden. Dengang sagde han åbent, at han ønskede at drive en kile ind mellem Kina og Rusland.

»Det eneste, man aldrig vil have, der sker, er, at Rusland og Kina forener sig. Jeg bliver nødt til at af-forene dem,« sagde han i oktober 2024, mindre end en uge, inden han blev valgt for anden gang. »Jeg tror godt, jeg kan klare det.«

Det troede han. Og ganske vist kan russerne være betænkelige ved den dominerende position, den kinesiske partner har opnået, men forholdet mellem Beijing og Moskva er nu så tæt – politisk, økonomisk, teknologisk og militært – at en egentlig »af-forening« er vanskelig at forestille sig.

Det er dog ikke sikkert, at Trumps eventuelle ambition om en verden domineret af tre stormagter er så meget mere realistisk. For der er en lille hage ved hele projektet: Kina ønsker ikke nødvendigvis at spille med.

»Det er hverken rimeligt, fornuftigt eller realistisk at bede Kina om at deltage i de såkaldte trilaterale atomnedrustningsforhandlinger på nuværende tidspunkt,« lød det fra det kinesiske udenrigsministeriums talskvinde Mao Ning fredag som reaktion på Trumps bemærkninger til Newsmax.

I øvrigt …

Leo XIV udskrives lørdag eftermiddag efter en operation for lungekræft på Roms Gemelli-hospital, oplyser Vatikanet. Den amerikanskfødte pave havde selv fortalt om en knude i lungen tidligere på ugen, men den efterfølgende bekræftelse af kræftdiagnosen kom som et chok.

Forløbet har sat gang i en ny diskussion af, hvor åbent Vatikanet er om pavernes helbred. Spørgsmålet er ikke mindst relevant, fordi paverne traditionelt har været ældre mænd, hvis helbred kan få betydning for ledelsen af verdens 1,4 milliarder katolikker.