Mesterdiplomati. Det lykkedes Frankrigs præsident Macron at sikre sig Trumps velvilje under årets G7-topmøde. Samtidig fik han gødet jorden for mulige forhandlinger om en ny atomaftale med Iran og for en aftale om de amerikanske techgiganters skattebetalinger.
Trump kan tæmmes
PARIS – Hvis normalt diplomati – som Frankrigs historiske landsfaderskikkelse, Charles de Gaulle, yndede at sige det – »er kunsten at holde knuste ruder sammen«, stod præsident Emmanuel Macron i den forgangne weekends G7-topmøde i den sydvestfranske badeby Biarritz over for enhver diplomats mareridt: kæmpestore, knagende katedralvinduer, der kunne knuses og styrte til jorden, hvert øjeblik det skulle være.
Forud for mødet var det således utroligt vanskeligt at få øje på én eneste ting, som det lille selskab af klodens seks mægtigste industrinationer (Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Japan og Canada) overhovedet ville kunne enes om med klubbens syvende medlem, USA.
Del:
