Træls er blot et fattigt ord

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens politiske nyhedsbrev Mandag Mortensen. Læs mere og tilmeld Dem her.

»Rigtig træls« var statsminister Mette Frederiksens dom over søndagens EU-valg, da hun først på natten sendte en kommentar ud på sociale medier. Derefter fulgte nogle relativeringer af rituel karakter. Socialdemokratiet var faktisk heller ikke det største parti ved de to seneste EU-valg. Partiet er tidligere gået mere tilbage.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at træls blot er et fattigt ord. Ikke på grund af repræsentationen i parlamentet, for den er uændret. Men på grund af den dynamik, som valget synes at fremkalde i dansk politik. Især internt i regeringen.

Troede socialdemokraterne, at de blot kunne ryste resultatet af sig og køre videre, blev de mindet om noget andet, da Lars Løkke Rasmussen sent på aftenen talte til Moderaternes valgfest.

»Man er jo lidt naiv, hvis man ikke tager valgresultatet ned og konstaterer, at regeringen under et ikke har gjort det særlig godt. Det tror jeg, at vi er nødt til at tage alvorligt. Det gør vi i hvert fald hos Moderaterne,« sagde han og talte om at »revitalisere samarbejdet«.

Det har tidligere været fremme, at Løkke i flere tilfælde internt i regeringen har ytret sin frustration over det manglende tempo i reformarbejdet og ladet forstå, at han ikke sidder i regering for at administrere.

Dertil kan man lægge stemningen ved Venstres valgfest i aftes. Partiet gik markant tilbage i forhold til valget for fem år siden, men alligevel nærmede stemningen sig det euforiske. Venstre havde trodset de elendige meningsmålinger og fik et resultat, der oversteg både egne og andres forventninger. Dertil betød især Liberal Alliances noget halvsløje resultat, at Venstre med markant afstand blev det største borgerlige parti og kun blev slået af Socialdemokratiet med knap et procentpoint.

Næsten fysisk kunne man se, hvordan ryggene i lokalet blev ranket, og sammenholdt med Løkkes melding er det dårligt nyt for Socialdemokratiet.

Venstre har fået selvtillid, og Løkke vil revitalisere. Begge dele vil givet trække i en retning, der forstærker Mette Frederiksens problemer. At hun tabte valget, er én ting, men at hun så markant tabte til SF, er en klar melding om, at de socialdemokratiske vælgere gerne ser deres parti i en rødere udgave, mens de to andre partier i regeringen vil den modsatte vej.

I MORGEN PRÆSENTERER Sundhedsstrukturkommissionen sine anbefalinger til fremtidens organisering af sundhedsvæsnet. Det er ingen hemmelighed, at Lars Løkke Rasmussen gerne ser det som en anledning til at få afskaffet regionerne, hvilket Socialdemokratiet ikke vil.

Lige i det spørgsmål vil Socialdemokratiet kunne hente hjælp fra Venstre, men det bliver ikke det generelle billede.

Onsdag præsenterer regeringen en iværksætterpakke med skattelettelser til erhvervslivet på 800 millioner kroner. I næste uge er planen at fremlægge en lettelse af skatten på generationsskifte i familieejede virksomheder.

Ingen af delene er skabt til de socialdemokratiske vælgere, der stadig kan huske, dengang valget stod mellem velfærd og skattelettelser. Dermed har venstrefløjen og især SF fået endnu en anledning til at angribe Socialdemokratiet for at sidde i en borgerlig regering trods Folketingets røde flertal.

Efter EU-valgkampen, hvor Socialdemokratiet i slutfasen gik direkte til angreb på SF, skal man ikke forvente nogen overbærenhed på venstre flanke. Dermed er der givet lagt op til en intern armlægning, hvor en utålmodig Løkke og et revitaliseret Venstre vil trække i én retning, mens Socialdemokratiet vil i en anden.

Det kan få de sidste rester af den gode stemning fra Marienborg til at fordufte.

Om regeringen i det lange løb kan holde til det, eller om vi endnu en gang skal indstille os på en omkalfatring af det politiske landskab, er uvist. Men det, der syntes usandsynligt for en måned siden, er ikke længere helt så usandsynligt.