Arthur Jafa er et af den slags mennesker, der fylder et rum ud; ingen kan være et sekund i tvivl om, at han er til stede. Det er ellers ikke, fordi han larmer eller på anden måde gør sig bemærket. Tvært­imod. Snarere skyldes det, at han bærer sig selv med en naturlig autoritet og et majestætisk tilstedevær, som var han trådt ret ud af Løvernes Konge. Hvis ikke det var for de guldfarvede scooterstøvler og et par prangende øreringe, kunne han såmænd være indbegrebet af royal diskretion.

Jeg træffer ham på Louisiana i forbindelse med hans udstilling Magnumb, som kan ses på museet oktober måned ud. Han er netop ankommet til landet, træt efter rejsen fra New York, der også indeholdt et par stop andre steder i Europa. På grund af corona er det første gang, han rent fysisk ser sin egen udstilling, der er sat op i samarbejde med museets medarbejdere over samtaler og video på Zoom. Han er tilfreds, men også lidt ærgerlig over coronaens mellemkomst.