Allerede i sin gymnasietid i Esbjerg var Barbara Bertelsen parat til at gå helt til kanten:

»Det værste var gymnastiktimerne, hvor jeg vist må tilstå, at jeg var systempjækker og holdt øje med fraværet, så jeg lige akkurat ikke fik en advarsel,« fortalte hun i 2014 til bladet Gymnasieskolen i et af de meget få interview, hun har givet. I samme artikel kan man læse, at læreren Ulla, som hun havde i dansk, var den, der fik størst betydning for hende.