Selvfølgelig giver det genlyd, når et fremtrædende medlem under stor fanfare melder sig ud af sit parti. Også selvom vedkommende som Birthe Rønn Hornbech længe har været forhenværende.
I sig selv er det afgørende for partiformand Jakob Ellemann-Jensen ikke, om han mister et partimedlem gennem 48 år og en tidligere minister. Det vigtige for ham er, om Rønn Hornbech repræsenterer en reel strømning i Venstre, eller om hun er et enkeltstående tilfælde, der vil kunne skrives på en i forvejen betydelig tabskonto.
Birthe Rønn Hornbech har altid været en kontroversiel skikkelse i Venstre, og det bliver svært at sætte tal på de gange, hun har udfordret partiets ledelse. I 1988, mens Uffe Ellemann-Jensen var partiets formand, var hun blandt forfatterne af et oplæg, der markant ville trække partiets udlændingepolitik i en strammere retning. Men hun var for tidligt ude, partiformanden satte sig kraftigt imod, og forslaget blev afvist af et landsmøde.
Siden gik Rønn Hornbech ved flere lejligheder imod partilinjen. Især i tilfælde, hvor hun som jurist mente, at man tog for let på grundlæggende principper i retspolitikken. Men altid holdt hun loyalt fast i sit partimedlemskab.
Imidlertid viste planerne om at afskaffe store bededag sig som dråben.
I en pressemeddelelse udsendt gennem Ritzau søndag angriber hun på den ene side det uliberale i at blande sig i arbejdsmarkedets forhold og på den anden side, at man med beslutningen rokker ved balancen mellem stat og kirke.
»Det er udtryk for, at politikerne i regeringen er teologiske og kristne analfabeter,« siger Rønn Hornbech til Jyllands-Posten, hvor hun går voldsomt i rette med sin nu tidligere partifælle, kirkeminister Louise Schack Elholm, der har sagt, at hun ikke ønsker at ændre på den balance trods forslaget om at fjerne store bededag.
»Når kirkeministeren siger, at det ikke forrykker forholdet mellem stat og kirke, gør det det bare endnu værre. Det viser en afgrund af uvidenhed. For det her forrykker forholdet mellem stat og kirke ud over alle grænser. Det er en indblanding i de indre kirkelige anliggender, som efter min mening er katastrofal for forholdet mellem stat og kirke,« siger Rønn Hornbech.
Hidtil har striden om bededagen først og fremmest udfoldet sig mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Dertil har man kunnet lægge landets biskopper, som har været kritiske.
Det store spørgsmål er, om Rønn Hornbechs udmeldelse for alvor vil flytte problemerne ind i Venstre.
Sker det, kan det forstærke de vanskeligheder, som partiet i rigt mål kæmper med i forvejen. Især i Viborg og Aalborg Stift er Venstre godt repræsenteret i menighedsrådene, og her er afskaffelsen af bededagen ikke populær. Risikoen er, at Birthe Rønn Hornbech nu har løftet en fane, som de utilfredse kan slutte op bag.
Det er alvorligt, fordi det drejer sig om den del af Venstres gamle kerneområde, hvor partiet i forvejen er nødlidende, fordi det har tabt store stemmeandele til Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne.
Hvis man dertil lægger, at det også er området, hvor regeringens bebudede CO₂-afgift på landbruget vil møde mest modvilje, spiller bededagsballaden ind i et større strukturelt problem for Ellemann og Venstre.
Venstre begyndte allerede under Uffe Ellemann-Jensens formandskab en bevægelse, der skulle gøre partiet spiseligt for andre end den landbefolkning, der var den gamle kerne. Men historien siden viser, at gevinsten blandt andre vælgere ikke har været stor eller solid nok til at opveje tabet, hvis man for alvor kom på kant med den oprindelige base. Det så man for alvor ved valget i 2015, hvor Dansk Folkeparti vandt store vælgergrupper ved at præsentere sig som modstandere af centraliseringen, og som nævnt ved det seneste valg, hvor det var Inger Støjberg, der gjorde det store indhug blandt Venstres vælgere.
Derfor har partiet mindst af alt brug for et nyt opgør med de traditionelle vælgergrupper, men det risikerer man, advarer en fremtrædende repræsentant for det kristne, jyske Venstre, tidligere formand for Folketinget Christian Mejdahl, i Jyllands-Posten.
»Det er ikke klogt, at man ikke har talt med biskopperne om det her på forhånd, men at regeringen bare gør det selv. Og jeg er helt sikker på, at der er en del i menighedsrådene, der vil mene, at det er en skidt måde at gøre det på. På den måde kommer regeringen skidt fra start. Det kan godt være, det ikke gør så stort indtryk endnu, men det tror jeg, det kommer til. Som man reder, så ligger man,« siger Mejdahl.
