Først og fremmest. Ja, de seneste ugers mange IT-nedbrud skyldes kunstig intelligens. Men ikke på den måde, man måske skulle tro.
Systemnedbrud
Sorte skærme. Aflyste fly. Fordærvede kølediske. Vi lever i en tid med systemnedbrug og fejlmeddelelser, men de seneste par uger har alligevel været usædvanligt urolige. Den 12. november kunne mange danskere ikke sende mails, da Microsoft var nede i mere end et døgn. Jernbaner i Tyskland og lufthavne i Polen blev også ramt, efterhånden som nedbruddet skyllede hen over Europa.
Værre gik det ud over USA, hvor et andet nedbrud lammede flere store banker. Apple blev ramt af et tredje. I efterretningstjenesten NSA kunne de ansatte pludselig ikke logge på deres topsikre interne system, og i landets lufthavne frøs skærmene, så mere end 18.000 fly blev aflyst.

»Hvad i helvede foregår der?« spurgte en vært på FOX News, som lod til at tale på vegne af mange af sine landsmænd. Lige siden har amerikanerne hævet kontanter, købt nødgeneratorer og dåsemad, mens de som sædvanlig forestiller sig det værst tænkelige. At landet er ramt af koordinerede hackerangreb fra Rusland eller Nordkorea. Eller at nedbruddene på en eller anden måde er forbundet med Jensen Huang-skandalen, krigen i Iran eller børsnoteringen af AI-firmaet Anthropic. Whoopi Goldberg havde også en interessant teori. Den 71-årige skuespiller mente, at Elon Musk havde lanceret et gengældelsesangreb mod hele landets infrastruktur efter Demokraternes sejr ved midtvejsvalget.
En bro med ild i
Forklaringen har vist sig at være mindre opsigtsvækkende. For eksempel skyldes nedsmeltningen i de amerikanske lufthavne noget så jordnært som kobberledninger, der var i færd med at blive udskiftet med fiberkabler.
Men i ugens løb har en mere omfattende og alvorlig diagnose taget form. Her spiller kunstig intelligens en central rolle. Men ikke den, som mange først havde forestillet sig.
Sagen er nemlig, at AI-agenter har fundet så mange huller i IT-systemerne i den seneste tid, som alverdens sikkerhedseksperter så har fået travlt med at lukke, før andre AI-agenter kan udnytte dem. Sikkerhedstjekket er på høje tid, men når alle pludselig løber rundt og lapper utætheder, snubler de over ledningerne og skaber endnu flere nedbrud. Fænomenet kaldes »Patchmageddon« eller »Patchpocalypse«.
Og kapløbet mellem godartede og ondartede agenter kommer nok til at fortsætte et godt stykke ind i 2027, advarer eksperter i cybersikkerhed. Som en af dem sagde på CNN forleden: »Jeg håber bare, at broen ikke bryder ud i brand, før vi når over til den anden side.«
På en måde kan vi altså takke den kunstige intelligens for at have gjort os opmærksomme på nogle problemer, som mennesker har ignoreret alt for længe, nemlig nøjagtig hvor ramponeret og ustabil vores teknologiske infrastruktur faktisk er. Det gælder især i USA, hvor de stadig bruger faxmaskiner i ministerierne, og lufthavnsmyndighederne indtil sidste år gemte data om vejrforhold og andre vigtige sager på disketter.
Et nyt problem
Men det gælder også i Danmark. Både fordi vores virksomheder og offentlige sektor er afhængig af amerikansk teknologi, men også fordi hele den globale digitale verden er bygget på lerfødder. I de seneste uger har AI-agenterne fundet flere fejl i de programmer, som udgør fundamentet for selve internettet.
Men måske er agenterne også ved at skabe et helt nyt problem, mens de løser de gamle. For når vi ikke alene bruger AI til at finde huller i de gamle it-systemer, men også til at bygge de nye, der skal erstatte dem, så risikerer vi at tabe sikkerhedseksperterne af kød og blod undervejs. Hvis de nye systemer går i stykker en gang i fremtiden, er det ikke sikkert, at de kan finde problemet – eller overhovedet forstå, hvordan systemet hænger sammen.
Vi må derfor virkelig håbe, at der findes en mere sikker verden på den anden side af de mange nedbrud, vi har set i de seneste uger. Som udviklingen er lige nu, er det ikke sikkert, at vi kan finde rundt i den.

I øvrigt …
Er klimatopmødet i den tyrkiske by Antalaya endt i kaos. På COP31 kunne man ikke blive enige om en aftale, og repræsentanter fra flere af de 200 lande udvandrede fra forhandlingerne søndag eftermiddag.
Konflikten stod mellem EU og en række østlande på den ene side, som ville have fossile brændsler skrevet ind i aftalen. På den anden side stod olieproducerende lande som Rusland og Saudi-Arabien, der ville have Vesten til at betale mere i kompensation til den del af verden, der er hårdest ramt af klimaforandringerne.



