I denne uge var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på officielt statsbesøg i Syrien. Her kunne han blandt andet genåbne den danske ambassade i Damaskus. Den har ellers været lukket i 12 år på grund af den syriske borgerkrig, der rasede fra 2011 til 2024, hvor Assad-regimet kollapsede, og den tidligere al-Qaeda-associerede militsleder Ahmed al-Sharaa efterfølgende overtog præsidentposten.

Det vigtigste emne i det dansk-syriske forhold drejer sig om de cirka 27.000 syriske flygtninge, der i skrivende stund opholder sig i Danmark på en midlertidig opholdstilladelse. Med krigens afslutning opfatter regeringen deres beskyttelsesbehov for ophørt. Dermed skal der sættes gang i en hjemsendelse. Og det kan vise sig at blive lidt af en udfordring.

Under besøget holdt Løkke et fælles pressemøde med sin syriske kollega, udenrigsminister Asaad Hassan al-Shaibani, der erklærede, at landet stod »vidt åbent« for alle, men kom med den for Danmark afgørende tilføjelse, at »det er vigtigt, at det sker værdigt og frivilligt«. Sagt med andre ord: Syrien vil ikke tage imod sine egne statsborgere, hvis de skal forlade Danmark imod deres vilje.

Originalfoto: Ida Marie Odgaard, Scanpix.

Intet tyder på, at de syriske flygtninge kommer til at forlade Danmark frivilligt. Siden Assad-regimets fald har blot 870 valgt at rejse tilbage. Det vil derfor kræve en bilateral aftale med Syrien, hvis de øvrige skal kunne sendes hjem igen.

At de syriske flygtninge kun skulle opholde sig i Danmark midlertidigt, har været fundamentet under den danske politik på området siden flygtningekrisen i 2015-16, hvor cirka 10.000 syrere søgte om asyl og over 8.000 om familiesammenføring. Det er således en afgørende test af den danske udlændingepolitik, om dette rent faktisk kan realiseres i praksis, nu hvor borgerkrigen er afsluttet, og der hersker nogenlunde ro og orden i landet. Danmark har ikke anerkendt asylansøgere fra Syrien siden 2025.

Hvordan er det så gået med de syriske flygtninge? Ikke godt. Deres beskæftigelsesfrekvens er på blot 57 procent. Til sammenligning har ukrainerne, der for de flestes vedkommende har opholdt sig væsentligt kortere i Danmark, en beskæftigelsesfrekvens på 72 procent. Som det også er tilfældet med andre muslimske minoritetsgrupper, er der en kraftig forskel mellem de syriske mænd og kvinders beskæftigelse. Blot 41 procent af de syriske kvinder er i arbejde, mens andelen er 70 procent for mændene.

Når det kommer til kriminalitet, ser det også skidt ud. Syrerne er kraftigt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikken, og vi ser samme tendens som hos andre indvandrergrupper fra MENAPT-lande: Efterkommerne er markant mere kriminelle end deres forældre. Syriske efterkommere er mere end tre gange så kriminelle som gennemsnittet i befolkningen, hvilket placerer dem helt i top sammen med palæstinensere og somaliere. Alle tal peger i retning af, at vi på sigt vil få præcis de samme problemer med denne gruppe, som vi har haft med andre flygtningegrupper fra MENAPT-lande.

Når Danmark skal forhandle med Syrien, vil Løkke kunne bruge de 489 millioner kroner, som vi regner med at investere i landets genopbygning, som en løftestang. Skulle det ikke virke, er der dog en plan B. På et pressemøde fredag kunne udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) meddele, at man forventer at kunne sende udlændinge uden lovligt ophold til et udrejsecenter uden for EU ved udgangen af 2027. Løkke bekræftede på pressemødet, at man er ved at lande en aftale med et modtagerland, og at man inden for en måned vil kunne løfte sløret for, hvilket land der er tale om.

Men selv hvis der både skulle etableres et udrejsecenter uden for EU og lande en aftale med Syrien, er det ingen garanti for, at Danmark vil kunne sende syrerne hjem igen. Der er også internationale forpligtelser at tage hensyn til, herunder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der kan vise sig at blive en udfordring.

Hjemsendelse af syrere og etableringen af et udrejsecenter uden for EU udgør ikke desto mindre to af de vigtigste hjørnesten i regeringens udlændingepolitik. Det er her, vi vil se, om den kurs, som både Lars Løkke og Mette Frederiksen har holdt gennem skiftende regeringer fra 2015 og frem, vil bære frugt eller ej – eller om det hele har været spildte kræfter.

I øvrigt

Selvom EU-landene har øget deres forsvarsudgifter med 79 procent siden 2020, er det ingen garanti for, at vi vil være i stand til at forsvare os selv inden 2030. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport, der er udarbejdet af Den Europæiske Revisionsret (ECA). 

Ifølge ECA mangler EU »evnen til uafhængigt at opretholde højintensiv krigsførelse«. I tilfælde af direkte krig med Rusland vil vi fortsat være afhængige af Donald Trumps vilje til at komme os til undsætning.