DAMASKUS – Med få minutters mellemrum lyder eksplosionerne fulgt af tykke søjler af grå og sort røg. Hvis nogen i det syriske Informationsministerium – af onde tunger kaldet ’propagandakontoret’ – havde tænkt sig at lyve om de igangværende kampe i Damaskus, ville de have et problem.

Fra tiende etage i ministeriets bygning på Fayez Mansour-boulevarden har både embedsmanden i det skræddersyede jakkesæt og jeg i min tarvelige journalistuniform frit udsyn til hærens sidste offensiv i den sydlige del af byen.