Siddende ovationer

Hun blev fjender med kulturlivet og uvenner med idrætten. Udskældt af kirkens folk, Folketingets kulturordførere og en samlet dagspresse. Både de fine og de folkelige græd tørre tårer, da vi søndag måtte sige farvel til danmarkshistoriens dårligste kulturminister. Forventningerne var ellers store, da Joy Mogensen for to år siden trådte ind i lokalerne på Nybrogade 2 som den første socialdemokratiske kulturminister siden Jytte Hilden i 1990erne. For første gang i et kvart århundrede var det igen en socialdemokrat, der sad i Kulturministeriet, som blev oprettet af partiet selv i 1961. Dengang indgik kultur som en hjørnesten i opbygningen af velfærdsstaten. Danskerne havde fået tag over hovedet og mad på bordet. Nu skulle de også mættes kulturelt. Ambitionen blev at få kulturen ud til alle, så danskerne kunne dannes som demokratiske borgere, hvilket har været den dominerende vision lige siden. Da Joy Mogensen blev udnævnt, var hun en populær lokalpolitiker, der i otte år havde stået i spidsen for kulturbyen Roskilde. Ved kommunalvalget i 2017 fik hun en tredjedel af alle stemmer i Roskilde Kommune og kunne iføre sig borgmesterkæden med største selvfølgelighed. Så hvordan gik Joy Mogensen fra populær bydronning til nyere tid mest udskældte kulturminister?

For det første var hun hovedperson i den ene kommunikationsskandale efter den anden. For det andet formåede hun hverken at formulere en ny vision for kulturpolitikken eller skabe væsentlige resultater på de områder, hun selv fremhævede som vigtige.