Branding. Taleban er en stokkonservativ, reaktionær bevægelse. På ét punkt har bevægelsen dog skiftet strategi: Nu omfavner den moderne kommunikationsstrategi.
Sharia på de sociale medier
Da Taleban for præcis 20 år siden havde magten, forbød bevægelsen internettet med parolen: »Vi ønsker at etablere et system i Afghanistan, hvorigennem vi kan kontrollere alle de ting, der er forkerte, uanstændige, umoralske og imod islam.« Det var dengang, hvor kun en million borgere havde mobiltelefon.
I disse dage er det hele vendt på hovedet. Selvom mange budskaber er de samme, er strategien for at få dem ud ny. Mængden af erklæringer fra Taleban er eksploderet, og kampen om at skrive historien foregår på et virvar af platforme på internettet. Ifølge tal fra analysefirmaet Statista har 22 millioner afghanere i dag en mobiltelefon, og adgangen til internettet er nu det normale.
Del: