Italien. Legas leder, Matteo Salvini, krævede at blive retsforfulgt, og nu får han sit ønske opfyldt. Reportage fra en absurd retssag på Sicilien, hvor forsvareren fik en marmorplade over foden, og anklageren argumenterede for, at Salvini er uskyldig.

Salvinis skæbnedrama

CATANIA – Det fortælles om den østgotiske konge, Teodorik den Store, som fra Norditalien regerede Italien i starten af 500-tallet, at da han var blevet gammel, brutal og mistroisk, kom der en kulsort hest og red ham hele vejen ned til Sici­lien, hvor den lod ham opsluge af vulkanen Stromboli, porten til helvede.

Nu er der endnu en prominent norditaliener på vej på en sort skæbnekrikke.

mobr
(f. 1964) er journalist og forfatter. Morten blev uddannet på Journalisthøjskolen i Århus i 1991 og har tidligere arbejdet på Vestkysten, Jydske Tidende, Flensborg Avis og Berlingske Tidende, og han har som freelance journalist i Italien skrevet om italienske forhold til et væld af danske dagblade. Af bøger har han blandt andet skrevet Mafiaen kommer, om den italienske mafias fremrykken i Europa, Passione, om mad og mennesker i Italien, Mand af ære, om den afhoppede mafioso Claudio Samperi, Vejen til Napoli, en reportagebog fra Italien, samt bidraget til bogen Goethe i Italien, i selskab med Henrik Wivel og Jakob Levinsen.