Panoptikon. »Det kinesiske regime skaber et digitalt, leninistisk diktatur, som verden aldrig før har set.« Kai Strittmatter, den tyske avis Süddeutsches Kina-kender, om, hvorfor det store kommunistparti elsker internettet.
Riget i nettet
Under Xi Xingpings nytårstale går der hvert år sport i at afkode betydningen af de til begivenheden udstillede titler på bogreolen bag ham. Den 31. december 2017 var Karl Marx’ Das Kapital udvalgt, hvilket nok var iøjnefaldende, fordi styret i årtier havde forsøgt at fremstå renset for fortidens betonkommunistiske fernis, men næppe sensationelt med tanke på det hysteriske sværmeri for kommunistpartiet, Kinas stærke mand havde genintroduceret, siden han blev partiboss i 2012.
Opsigtsvækkende var det til gengæld, at den amerikanske professor og datalogiguru Pedro Domingos’ bestseller fra 2015, The Master Algorithm, var at finde på reolen. I bogen udforsker Domingo potentialet i kunstig intelligens og fantaserer om en overlegen, gudeagtig algoritme, der kan »aflede al viden i verden – fortidig, nutidig og fremtidig – fra data«.
Del: