Naturligvis er det for kækt at erklære dødsformodning over folkeskolereformen. Et stort set samlet Folketing står fortsat bag nyskabelsen, der blev født i et kaos af stolthed, vrede og skam i Thorning-årene. Folkeskolelærernes arbejdstid bliver tilsvarende stadig reguleret efter den forkætrede lov, som blev udfaldet af lærerlockouten i 2013.

Men folkeskolereformens hensigter bliver løbende undermineret, nedjusteret og opgivet, og de resultater, som centrum-venstreregeringen havde håbet at høste, er udeblevet. Fagligheden er ikke løftet, lektiecafeerne forsvinder, timetallet skrumper, og der indføres snesevis af lokalaftaler, som udhuler den ledelsesret, kommunerne fik vristet ud af hænderne på lærernes faglige fællesskab.