Satellit. En af Putins markante modstandere har angiveligt forladt Rusland på trods af udrejseforbud.

Opposition til Putin

Rusland er ikke kun kendt for sine despoter, men også for sine modige menneskeretsforkæmpere. I mange år har Sergej Kovaljov været en af de mest respekterede af dem. I søndags døde han, 91 år gammel. I sovjettiden tilbragte Kovaljov næsten et årti i straffelejr og eksil i Udkantsrusland. I 1990erne var han med til at udarbejde en ny forfatning, som sikrede russerne en lang række rettigheder.

Men for hver systemkritiker, der falder, rejser der sig en ny. Som nu Ljubov Sobol, der blandt andet som jurist i Navalnys antikorruptionsfond er blevet kendt som en markant politisk modstander af Ruslands præsident, Vladimir Putin. Mandag i denne uge kom det frem, at Sobol angiveligt har forladt sit hjemland. I henhold til Sobols seneste dom havde hun ellers udrejseforbud. I skrivende stund har Sobol endnu ikke be- eller afkræftet oplysningerne om sin flugt.

ankv
(f. 1982) er russiskfødt, dansk uddannet journalist og avisens Ukraine- og Rusland-korrespondent. Han har en fortid i web- og landbrugsjournalistik og en forkærlighed for historie, sport og doping. Andrey er uddannet journalist på Syddansk Universitet og før det elektronikingeniør på Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.

Andre læser også