Oplevet racisme

Folketinget må vedtage en handlingsplan mod racisme. Sådan lyder det akutte krav fra Institut for Menneskerettigheder, der har udgivet en undersøgelse, der viser, at otte ud af ti danskere med ikkevestlig baggrund har oplevet diskrimination eller fordomme. Som direktør Louise Holck udtaler i en pressemeddelelse:

»Diskrimination er ulovligt i Danmark. Alligevel oplever titusindvis at blive udsat for diskrimination alene på baggrund af deres etnicitet.«

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse om diskrimination eller fordomme inden for flere områder. Halvdelen af de adspurgte svarer, at de har fået afslag på bolig, banklån eller et job på grund af deres etniske baggrund. 

Knap hver femte svarer, at de er blevet afvist på diskoteker, og hver tredje svarer, at de bliver stoppet af politiet uden grund; et fænomen, som Weekendavisen beskrev i 2020 på en køretur med en dansk-libanesisk læge, der ofte bliver stoppet i sin Mercedes.

Institut for Menneskerettigheder konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at »racisme er udbredt i Danmark«, men får nu kritik for at drage for store konklusioner på for tyndt et grundlag.

»Det virker, som om konklusionen er skrevet på forhånd,« siger Mehmet Ümit Necef, nu pensioneret sociolog fra Syddansk Universitet.

For det første måler undersøgelsen udelukkende deltagernes egne subjektive opfattelse. 

For det andet har 85 procent af de adspurgte slet ikke svaret på undersøgelsen. Den bygger på besvarelser fra kun 15 procent af de i alt cirka 29.000 adspurgte, svarende til 4.263 personer. 

Ifølge Mehmet Ümit Necef kan det store frafald ganske enkelt skyldes, at en del personer ikke oplever diskrimination. Necef er forfatter til bogen Er danskerne racister? fra 2014 sammen med professor Henning Bech. Her satte de kritisk lys på forskningsartikler og undersøgelser med samme konklusion som Institut for Menneskerettigheder.

»Jeg synes ikke, rapporten giver en overbevisende forklaring på, hvorfor så mange ikke svarer. De skriver, at folk kan lide af det, de kalder minoritetsstress. Vi kan selvfølgelig ikke vide hvorfor, men det falder åbenbart ikke Institut for Menneskerettigheder ind, at personer, der ikke oplever diskrimination som et problem i hverdagen, kan være mindre tilbøjelige til at svare.«

I #MeToos fodspor

Rapporten Oplevet etnisk diskrimination i Danmark er baseret på ikkevestlige efterkommere og indvandrere, som er født i Danmark eller er kommet hertil, inden de fyldte 13 år. I rapporten står:

»#MeToo viste, hvor udbredt problemerne med sexisme er i samfundet, og hvorfor der er behov for handling. På samme måde er forhåbningen, at denne rapport kan være med til at tydeliggøre, at racisme er et problem i det danske samfund, som ligeledes kræver handling.«

Rasmus Brygger, analysechef på Institut for Menneskerettigheder, afviser dog, at den lave svarprocent er et problem for rapportens konklusion. Han henviser til, at svarprocenten ofte er lavere i undersøgelser blandt ikkevestlige borgere.

»Vi har med vilje spurgt så mange, fordi vi forventede en lav svarrate blandt denne målgruppe. Den oplevede diskrimination, der rapporteres, er også på niveau med tidligere undersøgelser med højere svarrater, og derfor mener vi, at svarene er repræsentative.«

Han henviser til medborgerskabsundersøgelsen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der dog ikke er umiddelbart sammenlignelig. Her har kun 65 procent været udsat for diskrimination eller fordomme imod de cirka 80 procent i undersøgelsen fra Institut for Menneskerettigheder. Rasmus Brygger peger dog på, at hans egen undersøgelse rummer flere former for diskrimination end ministeriets.

De ikkediskriminerede

Institut for Menneskerettigheder forholder sig også til det store frafald i rapporten. Om de kun 15 procent, der har valgt at svare, står: 

»På den ene side kan personer, der har oplevet diskrimination eller fordomme, i højere grad ønske at deltage i undersøgelsen, da det kan være en mulighed for blive hørt og fortælle om egne oplevelser.«

På den anden side kan personer, der oplever diskrimination, også have »mindre overskud« til at svare. Her henvises til en undersøgelse om »minoritetsstress«.

Rapporten nævner dog ikke, om de manglende besvarelser slet og ret kan skyldes, at folk ikke føler sig diskrimineret. Da Weekendavisen spørger Rasmus Brygger, hvorfor den mulighed ikke nævnes, svarer han, at det står i  rapporten. 

»Når man siger, at en gruppe, der føler sig diskrimineret, har en højere sandsynlighed for at svare, betyder det jo, at den anden gruppe har en lavere sandsynlighed.«

– Betyder den sætning, at folk måske ikke svarer, fordi de ikke føler sig diskrimineret?

»Ja, det fremgår tydeligt af teksten.«

Stoppet af politiet

Undersøgelsen byder også på mindre kendte problemer. Seks procent svarer således, at de er blevet »nægtet adgang« til transportmidler som bus, taxa, tog eller fly. Men analysechef Rasmus Brygger kan ikke umiddelbart svare på, hvordan man kan blive nægtet adgang til bus eller tog.

»Jeg har kendskab til eksempler, hvor bussen ikke stopper. Det kan også være en oplevelse af, hvordan folk møder buschaufføren, men lige det område er ikke særligt godt afdækket i dansk forskning, så der er behov for at undersøge det nærmere.«

– Har du selv ventet på bussen, hvor den er kørt forbi dig?

»Ja, jeg har oplevet en fyldt bus, der kørte forbi mig uden at stoppe.«

– Synes du, at den del af rapporten underbygger, at racisme er udbredt i Danmark?

»Vores konklusion er draget på basis af den samlede besvarelse af alle spørgsmålene og den omfattende forskning på området. Det er rigtigt, at det er subjektive oplevelser, men samlet set er der god dokumentation for, at der foregår etnisk diskrimination. Derfor går vi relativt hårdt ud med vores konklusion.«

– En kvinde med tørklæde har fortalt TV 2, at hun ikke kan blive politibetjent, fordi Politiskolen ikke tillader religiøse symboler, og hun ikke vil tage tørklædet af i arbejdstiden. Kan det tælle med i de 80 procent, der føler sig diskrimineret?

»Ja, og derfor understreger vi også, at den oplevede diskrimination ikke er det samme som faktisk diskrimination. Der kan være saglige og objektive årsager til, at en arbejdsgiver siger nej til tørklæder.«

Ifølge Merlin Schaeffer er undersøgelsen dog troværdig og konklusionen dermed dokumenteret. Han er tysk sociolog ved Københavns Universitet og forfatter til flere studier om diskrimination.

»Vi kan ikke vide, hvorfor folk ikke har svaret, men min erfaring er, at mange er forsigtige med at deltage i undersøgelser, der kan bidrage til negative overskrifter. Selv med en svarprocent på 100 tror jeg ikke, at under 70 procent ville svare, at de har oplevet diskrimination eller fordomme. Husk på, at dette blot er en af flere undersøgelser, der påviser systematisk diskrimination i Danmark.«