Flaskepost. Hvordan forsørge alle de gamle? Det brugte en kommission syv år på at granske. Den begyndte i 1948.
Ond rigsdag
I ÅRENE umiddelbart efter Anden Verdenskrig bulede den danske befolkning ud i begge ender af aldersspektret. Danskerne formerede sig som gale, og dødeligheden faldt markant blandt såvel spædbørn som gamle. Den voksende gruppe af gamle mennesker gav politikerne på Christiansborg hovedbrud: Hvordan skulle de forsørges?
Den eksisterende aldersrente var en yderst skrabet ordning, som på ingen måde var en rettighed. Folk skulle ansøge med hatten i hånden hos kommunalbestyrelsen, og ansøgeren måtte »ikke i løbet af de sidste 5 år vitterlig have ført et levned, der i det almindelige omdømme vækker forargelse«.
Del: