Mere olie på vandene

Få ting kan mobilisere øboerne på Agersø som et nyt tankskib på Stigsnæs Havn, som er synlig i al slags vejr over det smalle sund. Også da kemikalietankskibet Stena Natalita i forrige weekend lagde til kajs med en last til den danske milliardvirksomhed RGS, vakte det således opsigt. RGS’ rensningsanlæg bag havnen på den sydvestsjællandske halvø Stigsnæs modtager jævnligt forurenet spildevand fra olieindustrien i vores nabolande. De fortynder det med dansk grundvand, renser det og leder det ud i Agersø Sund og videre ud i Storebælt.

Nogle agersøboer hyres vanligvis til at sejle over og hjælpe med at fortøje tankskibene. Andre har i årtier ført kampagne mod firmaet, hvis udledninger de hævder i stor stil slår områdets fisk ihjel. »Gruppen« kalder disse øboer sig – en flittig og forurettet flok anført af en pensioneret fisker, en professorer emeritus og en lokalpolitiker med adresse på Agersø. I Gruppens øjne var denne skibslast til RGS særlig suspekt: En fortrolig kilde havde nemlig fortalt dem, hævder de, at der denne gang var tale om »krasbørstigt« engelsk olieindustrispindevand.

Fordi jeg i august skrev om Gruppens kamp mod firmaets spildevandsimport, ringer de til mig. Måske jeg ved noget? Kan jeg mon få bekræftet, at de nu også importerer forurenet spildevand fra Storbritannien? Min nysgerrighed er vakt. Jeg gør et forsøg.

På en skibsovervågningshjemmeside kan jeg se, at tank­skibet er ankommet fra olieterminalen Tranmere nær Liverpool. Terminalens kommunikationsmedarbejder oplyser, at Stena Natalita anløb Tranmere »med en last af råolie« og sejlede videre mod Danmark kun med det ballastvand, som holder skibe stabile under sejlads, men som i oliefragtskibe regnes for forurenet vand.

23.500 tons lænsevand

VTS Storebælt, som overvåger skibstrafikken og hører under forsvaret, fortæller også, at Stena Natalita sejlede ind i dansk farvande med »cirka 23.500 tons lænsevand«, altså vand, der er udskilt fra olien under transport. Dette bekræfter hærens nationale maritime operationscenter. Her siger den vagthavende officer: »Stena Natalita anløb Stigsnæs fra Tranmere, hvor der er et raffinaderi og et olielager. De har et olieprodukt ombord. Vi kan ikke se, om det er farligt gods eller ej.«

Kategoriseres affald som farligt gods, kræves en forudgående importtilladelse fra Miljøstyrelsen. Hvis ikke, er det nok at orientere Toldstyrelsen uden at oplyse i detaljer om lasten. Miljøstyrelsen bekræfter, at RGS ikke har en importtilladelse for Storbritannien. Mere vil man ikke sige, for Styrelsen er ved at undersøge, om en importtilladelse var nødvendig for dette skib.

Ifølge Baselkonventionen må et land kun eksportere farligt affald, hvis det midlertidigt ikke selv kan håndtere det. Derfor har de norske miljømyndigheder i årtier været nødt til at oplyse den danske miljøstyrelse om, at Norge ikke selv har kapacitet til at håndtere det vand, som den norske olieindustri sender til RGS. Havde nordmændene selv kunne håndtere det, ville det være ulovligt at sende det til Danmark.

Men der er en undtagelse: Hvis olieforurenet spildevand ankommer direkte fra en olieplatform uden at have været i land i noget andet land på vejen, er reglerne lempeligere. Så gælder nemlig MARPOL-konventionen. Her er fokus at gøre det let for industrier til havs at skille sig forsvarligt af med deres affald (ikke som Baselkonventionen, der gælder, hvis det sendes fra land til land, og som er til for at forhindre rige lande i at sende farligt affald til fattige lande). Dermed er det muligt for RGS at modtage forurenet spillevand fra den britiske del af Nordsøen uden samme rigide krav om at varsle og bede om lov i forvejen, som når spildevandet er fra den svenske og norske olie­industri.

RGS bekræfter da også, at Stena Natalita leverede spildvand »fra den britiske olieindustri«, som er »sammenligneligt med det, vi renser for andre i olieindustrien«, men som altså ikke kræver en importtilladelse, fordi vandet ikke har været i land i Tranmere. Som RGS skriver: »Affald fra olieboreplatforme, der ikke har været ’på land’, skal ikke anmeldes på forhånd.«

Det er i dag kun Norge, Sverige og Storbritannien, som RGS importerer olieholdigt spildevand fra, men, oplyser kommunikationsmanager Audhild Haugeberg i en email: »Når vi kigger fremad, kan alle europæiske lande være potentielle kunder.« Det er, forklarer Haugeberg, »en fordel for havmiljøet og i tråd med de politiske intentioner, at RGS Nordic modtager og behandler affaldet. Det væsentlige er, at vandet renses.«

Endnu en bombe

Er danske politikere enige i det?

Kontrollen med RGS varetages af Slagelse Kommune. Her har det socialdemokratiske byrådsmedlem Anne Bjergvang, der er medlem af Gruppen, længe arbejdet for et forbud mod al import af spildevand. Hun er chokeret over at høre, at det også kommer fra England:

»Dette er jo endnu en bombe, som sikrer, at industrien kan omgå kontrol. Det er endnu mere galt, at virksomhederne tilsyneladende ikke skal søge om tilladelse, når det miljøfarlige affald losses direkte fra udenlandske olieplatforme til et skib. Der må være basis for, at folketingets politikere ændrer på lovgivningen, så vi beskytter havmiljøet. Danske farvande skal ikke være affaldsplads for andre landes miljøfarlige affald,« udtaler hun.

Slagelses socialdemokratiske borgmester, John Dyrby, medgiver, at han »ikke havde hørt om«, at der importeres spildevand fra den britiske olieindustri til hans kommune. Han har stadig tillid til RGS og til sin kommunes kontrol:

»Systemet går generelt ud på, at vi har tillid til hinanden. Jeg skal ikke sige, at der ikke er sket noget i et tilfælde. Men jeg har ikke grund til at nære mistillid generelt,« siger han.

Dyrby understreger dog, at import af spildevand kun bør finde sted i helt særlige tilfælde: »Vi skal ikke importere affald fra andre lande. Det kan sagtens give mening i enkeltstående tilfælde, hvis man kortvarigt ikke lige har kapacitet. Men selvfølgelig skal et land som Norge kunne selv.«

– Kortvarigt? RGS har importeret forurenet spildevand fra Norge siden 1990erne.

»Jamen, det lyder forkert. Det synes jeg, at Norge selv skal klare.«

– Hvorfor har et firma i din kommune så gjort det for dem i flere årtier nu?

»Det her er national lovgivning. Vi vil ikke sætte højere standarder lokalt selv. Men jeg har da tænkt mig at rejse sagen i toppen af mit parti,« svarer Dyrby.

I 2015 mente den daværende socialdemokratiske miljøminister Kirsten Brosbøl i et mailsvar til et medlem af Gruppen fra Agersø, at loven ikke skulle ændres, fordi importen var lovlig, og fordi det for Norge ville »være uforholdsmæssigt dyrt at behandle spildevandet«.

Kun undtagelsesvis import

Den nuværende socialdemokratiske miljøminister, Lea Wermelin, ser anderledes alvorligt på sagen. Hun blev »meget bekymret«, da hun læste om spildevandsimporten her i Weekend­avisen, indleder hun på telefon.

Siden da har hun bedt Slagelse Kommune om at svare på kritikken.

Hun har »tilfreds noteret sig«, at man har sat penge af til at undersøge mulige årsager til fiskedød. Miljøstyrelsen har hun bedt om en redegørelse, og om at »gå i dialog med de norske miljømyndigheder om den norske behandlingskapacitet – om hvorfor de ikke selv kan håndtere spildevandet«. Ligesom borgmesteren understreger hun, at man kun »undtagelsesvis« bør kunne eksportere sit affald til Danmark.

– Er det sådan i dag?

»Det stiller dine skriverier spørgsmålstegn ved. Så det er jeg nu nødt til at afklare.«

– Det sker tilsyneladende helt lovligt og rutinemæssigt. Der er i dag ingen grænse for, hvor længe et land kan blive ved med ikke at have kapacitet selv. Vil du indføre sådan en grænse?

»Spildevandet kan have forskellig karakter, så det er svært at svare sort-hvidt på, før vi er færdige med at undersøge det. Og Danmark eksporterer jo også selv affald til blandt andet Norge.«

Også Wermelin har først »for nylig« hørt, at der også importeres britisk spildevand. Er det hendes eller den lokale borgmesters ansvar?

»Vi er begge dybt optaget af, at vandmiljøet derude har det for dårligt. Det er regler, vi er blevet enige om på tværs og samarbejder om. Vi har begge sat et arbejde i gang nu.«

– Så det er et delt ansvar, og det vil blive løftet?

»Det er klart.«