Udkant. Det næste oprør fra udkanten er lagt til rette for Støjberg, hvis hun vil overtage det.

Mens vi venter på Støjberg

Inger Støjberg er ikke blandt de partiledere, der kommer til at tale på hovedscenen på den kommende weekends folkemøde i Allinge på Bornholm. Hun er henvist til en mere ydmyg placering hos Radio4 fredag formiddag.

Det kan meget vel være anderledes om et år, for selvom hovedpersonen endnu taler i kryptiske vendinger, trækker det i retning af en partidannelse inden det forestående folketingsvalg. At hun også har en betydelig chance for at blive valgt, fremgår af en ikke offentliggjort meningsmåling, som Fødevareforbundet NNF har fået udarbejdet hos analysefirmaet Electica. Ifølge målingen, som flere ministre og socialdemokratiske folketingsmedlemmer har fået forevist, vil tre procent af vælgerne stemme på et Støjberg-parti, mens seks procent siger, at de måske vil.

Størst er tilslutningen i Vestjyllands Storkreds, hvor Støjbergs gamle Skive-kreds ligger. Her er syv procent sikre på at støtte hende, mens otte procent overvejer at gøre det. I Nordjylland og Sydjylland svarer fem procent, at de vil stemme på et Støjberg-parti, mens henholdsvis otte og syv procent af vælgerne overvejer.

Hovedparten af de potentielle vælgere kommer fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. De Konservative er procentuelt tredjestørste leverandør af vælgere, mens Socialdemokratiet og Venstre leverer en mindre bid. Interessant er det også, at NNF har undersøgt, hvordan potentielle Støjberg-vælgere stiller sig til Arne-pensionen. Her er tilslutningen massiv, da 62 procent er enige eller helt enige i udsagnet, at de, der har været længst på arbejdsmarkedet, skal kunne gå tidligst på pension.

Kommer partiet, vil martyriet i rigsretten og kampen for de såkaldte barnebrude selvfølgelig fylde en del, men hun har et andet våben med mindst lige så betydelig slagskraft.

På sociale medier bliver der for tiden grinet en del over hendes erklærede opposition til hovedstadens »saloner«. For ingen ved vist, hvor de saloner ligger, og hvordan man får adgang. Det er Støjberg formodentlig bedøvende ligeglad med, for hendes potentielle vælgere ved, hvad hun taler om.

I 2015 blev folkemødet i Allinge holdt få dage før folketingsvalget. Ifølge mødearrangørernes egen undersøgelse havde deltagerne været optaget af 1: demokrati og folkestyre, 2: socialpolitik og integration og 3: vækst, erhverv og beskæftigelse.

Valget få dage senere viste en helt anden prioritet. Med det største vælgerskred siden jordskælvet i 1973 skabtes det, der siden blev kaldt det gule bælte. Store områder i Sydjylland og Vest- og Sydsjælland, hvor Dansk Folkeparti var det største parti.

»Oprøret fra udkanten« kaldte valgforskerne siden fænomenet, der gjorde Dansk Folkeparti til landets næststørste og sikrede en borgerlig regering, selvom Venstre var valgets taber.

Kommunalreform og reformer af politi og retsvæsen blandt andet havde fået det gamle bondeparti til at fremstå centralistisk. Nu reagerede de glemte vælgere. Dem, der ikke længere fandtes i de talende klassers bevidsthed, men kun i virkeligheden.

I Socialdemokratiet havde enkelte fået øje på problemet. Kaare Dybvad havde i foråret 2015 udgivet bogen Udkantsmyten, der var et socialdemokratisk svar på skellet mellem storby og provins. Ved valget i 2015 kom Dybvad i Folketinget og blev en central aktør i partiets strategiskifte, der ved valget i 2019 sikrede fremgang især i de gamle købstæder.

Efter kommunalvalget med massiv tilbagegang i de fire største byer tyder noget imidlertid på, at Socialdemokratiet er blevet bange for sin egen skygge. De højtprofilerede udflytninger af uddannelser henligger i stilhed. En tandlægeuddannelse i Hjørring er opgivet. Dybvad er flyttet fra Bolig- og Indenrigsministeriet til en post som minister for udlændinge. En forfremmelse i det politiske hierarki, men også et signal om, at regeringen ikke længere har samme fokus på det, der ligger uden for de store byer.

Heller ikke Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, synes at have markant appel i de yderste distrikter. Hans parti har derudover sagt farvel til nogle af provinsens største stemmeslugere. Støjberg var næst efter Lars Løkke Rasmussen den Venstre-kandidat, der fik flest personlige stemmer i 2019. Ud over hende er også Karsten Lauritzen med over 18.000 stemmer i Nordjylland og Ellen Trane Nørby med over 13.000 stemmer i Sydjylland fraværende ved det næste valg.

Med de to største partier svækket er det næste oprør fra udkanten lagt til rette for Støjberg, hvis hun vil overtage det. Og mon ikke hun vil?