Et kvarter inde i samtalen på den halvkolde terrasse sammenfatter jeg Morten Østergaards svar på mine spørgsmål: Samarbejdet med Jakob Ellemann-Jensen er frugtbart. Snakken om Radikale som en del af det blå Danmarks magtkabaler smigrende. Fremskridtene for klimadagsordenen skelsættende. Og så kan de mange næser til Mette Frederiksens ministre minde de glemsomme om, at det ikke er omkostningsfrit at regere hen over hovedet på ham. Er det en nogenlunde fair gengivelse, spørger jeg. Morten Østergaard tænker sig om et kort øjeblik, inden han siger:

»Ja, det er det strengt taget. Altså, vi giver ikke næser af andet end substantielle grunde, men vi undlader det ikke, hvis det er påkrævet. Vi har fra første færd sagt til regeringen, at beslutninger, vi inddrages i, står vi naturligvis last og brast om. Hvis ikke, forholder vi os frit.«