Gruppeportræt. Blå bloks problem er Lars Løkke Rasmussen, hævder ny bog. Sandheden er vel nærmest omvendt.
Ligsyn over en skindød
Bedømt ud fra titel og omslag har Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen villet begå et begrundet karaktermord på statsministeren. For enhver pris hedder deres fælles bog, hvis forside viser Lars Løkke Rasmussen i stramt magtslips og dæmonisk halvskygge. Man ser kun hans ene øje og halvdelen af en sammenbidt mund, som nok er i færd med at bide hovedet af enhver skam.
Budskabet kan afkodes af ethvert opvakt barn: Kom og læs om en politiker, der siger ét og gør noget andet. Som i 2014, før regeringsmagten kommer i hus, hævder kun at orke magten, hvis han kan få sin politik nogenlunde helskindet igennem, men som viser sig at ville magten uanset hvad. For enhver pris.
Del:
