Da kong Frederik første gang holdt nytårstale, hang der en masse familiefotos i værelset bag ham. De fleste af de billeder var i år pillet ned, og dermed sendte han et klart signal: tiden kalder mere på en majestæt end på et familiemenneske.

Væk var det kække smil og småironiske glimt i øjnene, og det var også slut med at lægge kortene fra sig, som om han lagde syvkabale. Og så sad han ned. Ikke noget med at komme svingende ind fra højre. Han besad magten.