Jeg går ned på stranden en morgen og føler mig alene i verden. Kunne være på en øde ø. Ingen mennesker og heller ingen spor efter os. Ikke engang en skraldespand er her, ikke en bænk, ikke et skilt. Om nogle timer ligger folk i solen på deres håndklæder, omgivet af alle deres ting – det ser broget og rodet ud – men de tager alt med sig igen, og når folk hen mod aften forlader stranden, ligner den sit uberørte selv igen. Den fødes hver dag. Vi lader, som om den er vild.

Turister, der vil vide mere, bør vide, at netop dét er meget dansk.