1970erne. Det var og er typisk københavnsk før alle andre at bevæge sig ud i ekstremer. Rapport fra en kampzone.
Knytnæven København
Den anden dag skråede jeg gennem Ørstedsparken på vej til arbejde og stødte til min store glæde ind i 1970erne. Årtiet gik foran mig på grusstien i skikkelse af en lille, ældre dame med gennemsigtig regnhætte i tynd plastik over håret, ulden nederdel til lige under knæet, nylonstrømper og sko med fornuftig hæl. Sådan en kvinde har jeg ikke set i årevis, både ældre og iført den sjældne regnhætte, der kan ligge sammenfoldet i håndtasken, hvor heldig kan man være?
Opløftet fulgte jeg efter hende for at blive trukket ind i det fjerne og nu fuldkommen fremmede København, der for 50 år siden vrimlede med gamle, slidte mennesker i mørkt tøj med stive dametasker, indkøbsnet, hvide perlekæder, brocher, bankoplader. Dengang man kunne gå på gaden i slipstrømmen af en herre og nyde lugten af cigarrøg og Old Spice, indimellem afbrudt af petroleumsdunsten fra en kælder eller en Kina-grills fritureolie brugt igen og igen.
Del: