Klyngebomber – ja tak!

»Det er dybt problematisk og kan være yderst farligt for civilbefolkningen.«

»Et uhyggeligt våben, der dræber mange civile – særligt børn.«

»Et tilbageskridt, der underminerer de betydelige fremskridt, som verdenssamfundet har gjort.«

Sådan har det lydt fra Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors og Amnesty International, som mildest talt ikke er begejstrede for, at USA har besluttet at sende klyngebomber til Ukraine. De peger på, at over 120 lande, heriblandt Danmark, har underskrevet en konvention, som forbyder brug af klyngevåben.

En klyngebombe består af en beholder med mange mindre bomber, som spredes over et stort område. De fleste af dem detonerer med det samme, men en betydelig del fejler og ligger ueksploderede til fare for de civile, der måtte komme i nærheden af dem, selv mange år efter at krigen er overstået.

Det er altså rigtignok et farligt våben, men alligevel er kritikken af den amerikanske levering forfejlet. For disse klyngebomber kommer til at redde ukrainske liv. Af samme grund har den ukrainske regering længe bønfaldt USA om at levere dem.

Ukrainerne vil ikke kaste dem ned fra fly mod byområder, men sende dem med artilleri mod russernes stærkt befæstede skyttegrave, som de ukrainske styrker har haft svært ved at bryde igennem under den igangværende modoffensiv. Det vil for det første spare mange ukrainske soldater, der ellers ville skulle angribe skyttegravene mere direkte. Indtil for nylig var rigtig mange af disse soldater civile, der arbejdede som håndværkere, chauffører og it-specialister.

FOR DET ANDET er det af vital betydning, at Vesten sender nok avancerede våben til, at Ukraine kan få en afgørende fordel mod Rusland på slagmarken. Kun på den måde kan man afslutte krigen med en klar ukrainsk sejr og/eller med en fredsaftale på ukrainske betingelser.

Når det sker, vil det endelig være slut med de daglige russiske bombardementer af ukrainske byer. Millioner af ukrainske flygtninge vil kunne vende hjem. Og ukrainerne på de foreløbigt besatte territorier vil kunne ånde lettet op og slippe for undertrykkelse, tortur og henrettelser.

Så længe Rusland ikke er besejret, vil ukrainske civile fortsætte med at lide. Alene i byen Mariupol har FN meldt om over 1.300 dræbte civile og samtidig anerkendt, at det reelle dødstal kan være mange gange højere. Ifølge en undersøgende artikel fra Associated Press kan ukrainske myndigheder meget vel have ret i, at dødstallet i Mariupol faktisk nærmer sig 25.000.

Jo længere krigen fortsætter, desto mere udsætter Rusland ukrainerne for. I Sydukraine led de for nylig under en gigantisk humanitær katastrofe på grund af ødelæggelsen af Kakhovka-dæmningen. Lidt længere nordpå frygter de nu med god grund, hvad russerne kan finde på at gøre med Europas største atomkraftværk, Zaporizjzja. Og til vinter kan vi nok godt regne med, at Vladimir Putin atter vil forsøge at ødelægge Ukraines forsyningsinfrastruktur for at efterlade millioner af ukrainere uden strøm, varme og vand, akkurat som han gjorde det i krigsvinteren 2022/23.

FOR DET TREDJE mangler Ukraine stadig ammunition, selvom der nu er gået næsten halvandet år, siden Putin storinvaderede sit naboland. Trods alle de mange storslåede taler af europæiske toppolitikere og alle de mange forsikringer om, at de »står skulder ved skulder« med Ukraine, har de ikke engang leveret nok ammunition til, at ukrainerne i det mindste har lige så meget som russerne. På nuværende tidspunkt er der heller ikke udsigt til, at europæerne kommer til at gøre det i en overskuelig fremtid.

Som så mange gange før har vi i Europa ikke været i stand til at løse vores sikkerhedspolitiske opgave, så USA er nødt til at gøre det for os. Amerikansk ammunitionsproduktion er sådan set heller ikke i top, og derfor er det på mange måder af nød, at amerikanerne nu leverer klyngebomber til ukrainerne. Det lyder derfor lidt hult, når for eksempel Storbritannien kritiserer USA for at have gjort det, efter at briterne og andre europæere har fejlet.

For det fjerde skal man huske, at hverken USA eller Ukraine har underskrevet konventionen mod klyngevåben, som de derfor ikke bryder. Heller ikke Rusland har tiltrådt aftalen, og krigen igennem har russerne brugt deres klyngebomber til at hamre løs på ukrainerne.

Af alle de ovennævnte årsager har flere danske militæreksperter også udtrykt deres opbakning til den amerikanske våbenlevering:

»Hvis fjenden havde besat dele af Danmark, ville jeg ikke tøve med at bruge klyngeammunition,« skriver eksempelvis den pensionerede brigadegeneral Carsten Rasmussen på Twitter.

»Der ville være en klar første prioritet – nedkæmpelse af fjenden. Dernæst oprydning på kamppladsen.«