Ingen penge til had

Årtiers forsikringer fra officiel dansk side om, at hver eneste dansk bistandskrone til Det Palæstinensiske Selvstyre er øremærket til fremme af danske kerne­værdier som menneskerettigheder og demokrati, mødte den mellemøstlige virkelighed en tidlig sommerdag i 2017. Dengang kom det frem, at en palæstinensisk kvinderetsorganisation, der på det tidspunkt modtog danske bistandskroner, havde været drivkraften i oprettelsen af et kvindecenter på Vestbredden, som blev opkaldt efter Dalal al-Mughrabi, en palæstinensisk terrorist.

Dalal al-Mughrabi tog del i et terrorangreb, hvor 38 israelere blev dræbt på kystvejen nord for Tel Aviv i 1978. Hun er indbegrebet af en frihedskæmper for mange palæstinensere. Men navngivningen af kvindecentret blev taget ilde op. Præcis af den grund. Broen over kløften mellem Danmarks erklærede bistandsmål og virkeligheden på Vestbredden har båret en del, siden Danmark begyndte at yde bistand til Det Palæstinensiske Selvstyre i 1994. Ubekræftede påstande om bistandskroner, der angiveligt druknede i palæstinensisk korruption i 1990erne. Danske menneskerettighedskurser for de palæstinensiske politistyrker, der gang på gang beskyldes for overgreb af lokale og internationale rettighedsorganisationer. Selvstyrets faste månedslønninger, der også betales med hjælp udefra, til et dømt og fængslet palæstinensisk persongalleri med israelsk blod på hænderne. Eller den vedvarende strøm af antisemitiske tegninger og forherligelse af vold, som nogle palæstinensiske organisationer har brugt både tid og donorpenge på gennem årene.