Blandt socialdemokrater er det en velkendt disciplin at finde små detaljer fra en nøjsom fortid, forstørre dem og fortælle andre om dem for at bestyrke det an­dragende, at her kommer altså én nedefra, et ægtefødt partimedlem, Bevægelsens eget barn. Erindringen om et par fodboldstøvler, som ikke kunne købes i de sprøde barndomsår. Et opslidende fritidsjob eftermiddag efter eftermiddag i grillbaren. En folkeligt klingende adresse og en far og en mor med jævne, hverdagslige beskæftigelser til moderate aflønninger.

Disciplinen har ikke nydt fremme hos Henrik Sass Larsen, det har aldrig været nødvendigt, og en blufærdig film er altid trukket over hans blik, når han blev spurgt om de hårde barndoms- og ungdomsår, fordi det jo er privat. Lykkelige ham? Arme ham, forbandet være de barske kårs autenticitet.