Udstødte. Jeg så på dem og tænkte, »I skulle bare vide, hvor meget folk snakker om jer derhjemme, og hvad de tænker og frygter.« Weekendavisen har undersøgt, hvordan det er gået i nogle af de europæiske lande, der har taget børn hjem fra lejrene i Syrien.
»I er jo bare børn«
Sidste sommer begav den belgiske professor i børnepsykologi Gerrit Loots og hans kvindelige kollega Hannan Jamai sig ud på en sælsom rejse. Kufferten var fuld af legetøj – bolde, dukker, byggeklodser, tegnesager og puslespil – for de skulle til Syrien og hente en gruppe forældreløse børn af fremmedkrigere hjem fra de berygtede interneringslejre.
Den belgiske regering havde åbnet for, at fremmedkrigeres børn under ti år automatisk kan få lov til at komme »hjem« til Belgien. »Hjem« i gåseøjne, fordi mange af børnene er født i Syrien – under Kalifatet eller efter dets endelige sammenbrud i februar 2019. Dog skal det først dokumenteres ved dna-test, at de rent faktisk er børn af belgiske statsborgere, hvilket kan være lidt af et forhindringsløb, der indbefatter et besøg på en belgisk ambassade.
Del:
