Leder. De borgerlige partier bør bidrage til at ændre drukkulturen i Københavns natteliv og fastholde grønne områder i storbyen. Også selvom budskabet egentlig kommer fra Enhedslisten og Alternativet.
I byen
DEN gennem mange år så destruktive bandekrig i hovedstaden og andre danske byer synes at have tabt pusten. Det er en af de få positive konsekvenser af coronakrisen; de løber ikke rundt og skyder på hinanden hver anden uge. Til gengæld fortsætter en anden bandekrig med uformindsket styrke: det ideologiske slagsmål, der betyder, at vi nærmest ikke kan have en seriøs diskussion om, hvad vi vil med vores byer. Så snart der rejses et forslag, udarter debatten til et dybt forudsigeligt slagsmål mellem ideologiske bander med røde og blå rygmærker.
ØRKESLØSE er træfningerne i den debat, der bliver det store tema til efterårets kommunalvalg i København: for eller imod nybyggeri på Amager Fælled. Tilhængerne af byggeriet omtaler området som gammel losseplads, mens modstanderne kalder det Lærkesletten. Modstanden ledes politisk af Enhedslisten, som hænges ud som fantaster, der er mere optaget af vandsalamandere og velnærede københavneres interesser end billige boliger og byens økonomi. Denne beskrivelse er helt rigtig, men så kommer diskussionen ikke videre, selvom det giver god mening at diskutere sagens substans: at landets store byer også fremover skal have grønne områder, luft og dyreliv. Hvordan ville man forholde sig til et forslag om at fjerne en del af Dyrehaven for at opføre boliger? Det seneste år har om noget vist, at der sættes meget stor pris på den sparsomme natur i byerne.
Del:
