Livsværk. Henning Fonsmark ville altid noget andet end de andre. Også som manden bag første udgave af Weekendavisen for 50 år siden.
Historien om den danske utopist

Gravering: Martin Mörck. Kildefoto: Morten Langkilde, Scanpix
Unge Henning Fonsmark stod i isenkræmmerforretningen på Kongensgade i Esbjerg og hed endnu kun Nielsen til efternavn. Han skammede sig. Var ikke engang lærling i afdelingen med værktøj, beslag, søm og skruer, hvor han kunne have mødt håndværkere og følt, at han deltog i noget nyttigt, noget regulært. I stedet stod han i glas og porcelæn. I tre år, 1942-45, pånødede han forretningens jævne, kvindelige stamkunder fra byens fiskerkvarterer et uendeligt antal kaffestel og nips, de ikke havde brug for. Senere lærte han alle i sin familie at gribe en tabt kaffekop med foden. Dét kneb, plus et bredt kendskab til stel, var resultatet af den søvnige begyndelse på hans voksne arbejdsliv.
Han var et mærkeligt barn, en aparte lærling og meget langt fra den mytiske skikkelse, han skulle udvikle sig til – borgerligt intellektuelt fyrtårn, systemkritiker, Weekendavisens første chefredaktør og inspirerende kraft, et menneske, der i eksplosiv grad prægede samfundsdebatten. Hans hovedværk, Historien om den danske utopi fra 1990, er bibel og pligtlæsning for liberale, konservative, borgerlige politikerlærlinge. Plus alle politisk interesserede. På Hovedbiblioteket i København er man nummer fire i køen til en 30 år gammel bog!
Del: