Hele omvæltningen begyndte med børn. En uvilje mod at knalde lussinger, vride ører, svinge bælter, svirpe spanskrør og sende børn i skammekrogen for at få dem til at adlyde. Men hvordan skulle man ellers få dem til det?

Et ønske voksede i eksperimenterende kredse i sidste halvdel af 1900-tallet: De ville holde op med at råbe, forlade tvang og opdrage børn kærligt. Ikke lægge hånd på dem. De pressede lovgiverne, som igen pressede skolelærerne. Volden holdt op, frimodighed erstattede frygt. Derfra sivede fænomenet uendeligt langsomt ned til hundene og lagde sig til rette som en ny blidhed, drevet frem af godbidder og ros. Modsat før, hvor også hunde gik i den sorte skole og lærte kæft, trit og retning.