Det skulle ellers have været en særlig dag for Søren Gade. Efter knap fire år på posten trådte han tilbage som Folketingets formand og var i den anledning med til at præsentere omverdenen for sit nye portræt, der fremover vil hænge på Christiansborg. Men det var ikke det i øvrigt bemærkelsesværdige portræt, hvor Gades kødfulde, lettere skeptiske ansigt fylder 80 procent af rammen, der løb med opmærksomheden. I stedet var det et helt andet portræt af Venstre-manden, der var på alles læber under Folketingets åbning.

I går aftes lagde Jyllands-Posten et stort, opsigtsvækkende portræt af Søren Gade ud på deres hjemmeside. Det er ikke ligefrem et positivt billede af Venstre-politikeren, man finder her. Et ukendt antal anonyme kilder beskriver Gade som en luddoven, grisk, kolerisk og illoyal politiker, der på selvfed, hensynsløs vis kører sit eget soloshow.

Kildefoto: Jonathan Damslund, Scanpix.

Til tider har portrættet et komisk skær, som når Gade kan få en nedsmeltning over at få serveret sandwich til frokost. »Jeg skal kraftedeme ikke have sandwich. Jeg har sagt det 117 gange. Jeg vil have smørrebrød!« udbryder han, som var han en karakter i en Olsen-banden-film. 

Mere præcist lyder han her præcis som departementschefen i Rigsregistraturen, der i Olsen-banden går i krig fra 1978 udbryder: »Jeg har sagt det hundredvis af gange. Jeg har skrevet det og udsendt cirkulærer. Jeg kan ikke udstå tunge og italiensk salat!«

Det er dog tvivlsomt, at Søren Gade har kunnet se det sjove, olsenbandenske element i Jyllands-Postens portræt, der i sin ensidige negativitet må være enestående i dansk politisk journalistik i nyere tid. »Det var dog et sjældent nedrigt portræt,« skriver podcastvært og tidligere minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille på Facebook. »Det er et af de vildeste karaktermord nogensinde,« lyder det fra politisk kommentator Henrik Qvortrup i B.T. Tidligere chefredaktør Marchen Gjertsen kalder det et »next level karaktermord«.

Det er ikke usædvanligt, at man bruger anonyme kilder i politisk journalistik, tværtimod er det en udbredt norm. Det er dog ikke hver dag, at anonyme kilder citeres for så bramfri angreb på en politikers person. Lad os tage et lille potpourri af saftige citater.

»Han er i stand til at tale i uendeligheder om sin betydning for dansk politik og går utroligt meget op i sine stemmetal,« siger en ukendt person. 

»Derfor gjorde vi ham til formand for Folketinget. Søren Gade går ret meget op i stjerner på skulderen … Så kunne han sidde der og holde mund,« udtaler en ukendt Venstre-kilde.

»I Venstre har man altid sagt om Søren, at man kunne styre ham ved at sørge for at give ham penge og så få arbejdsopgaver som muligt. For så appellerer man til både hans dovenskab og hans griskhed,« lyder det også fra en ukendt kilde. 

»Søren taler altid om penge. Når han inviterer til middag i privaten, kan han finde på at sige: 'Du skal sidde ved siden af ham der, han er god for så og så mange millioner,'« udtaler anonym person.

Og den måske ondeste: »Søren Gade kan ikke engang læse en krimi færdig. Han er typen, der læser de første 20 sider, bladrer om bagerst og konstaterer, det var butleren, der gjorde det,« lyder det fra en person.

Når man skriver portrætter af politikere, vil man typisk for balancens og den gode ordens skyld som minimum forsøge at indhente et enkelt eller to positive citater, gerne fra en kilde uden for politikerens eget parti – og helst en, der står frem med navn. Dem er der ingen af her. Det kan naturligvis skyldes, at Søren Gade er en universelt foragtet person i dansk politik. Det kan ikke udelukkes. Ifølge Simon Emil Ammitzbøll-Bille er det dog ikke det fulde billede.

»Jeg glemmer aldrig, at han var der for mig i en af mit livs sværeste stunder, da jeg i en alder af kun 38 år blev enkemand. Og jeg glemmer heller ikke, at Søren gerne hjalp os i min tid som gruppeformand for Liberal Alliance, selv om ingen regnede os for noget som helst,« skriver han på Facebook.

Selvom der ikke er nogen grund til at betvivle, at Jyllands-Postens kilder taler ærligt, når de udtrykker deres foragt for Gade, så tyder Ammitzbøll-Billes opdatering på, at det næppe er et fyldestgørende portræt, der tegnes i artiklen. Det er mere oplagt, at Søren Gade ikke er en universelt foragtet mand i dansk politik, men derimod i Venstres folketingsgruppe. Det hænger ganske givet sammen med, at han gik imod partiet i gødskningsloven og igangsatte den nuværende nedsmeltning, der har bragt partiet ned på procenttal, der har mere til fælles med køleskabstemperaturer end folkepartier. Og at artiklen i Jyllands-Posten bør læses som et vidnesbyrd om den giftige, boblende stemning, der hersker i partiet som følge af Gades enegang.

Måske har man også indset det inde hos Jyllands-Posten? Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at artiklen – dagens uden tvivl mest omdiskuterede – er pist væk fra avisens forside.

Opdateret: Efter artiklens udgivelse har Jyllands-Posten atter placeret Søren Gade-portrættet på avisens forside. Dog i en rettet version, hvilket avisen blandt andet begrundet således: »Den første version af portrættet af Søren Gade var ikke tilstrækkeligt balanceret. Derfor har vi opdateret artiklen med flere beskrivelser af Søren Gade, for eksempel hvordan han er som ven og hans arbejde for danske soldater.«

I øvrigt ...

Folketinget åbnede i dag med en tale af statsminister Mette Frederiksen, der gik i øst og vest uden at præsentere ny politik. Kort fortalt: Der skal være mindre kontrol med kommunerne og mere med landbruget. Der skal være kortere afstand mellem land og by og længere mellem os og russerne.