Hverdagsliv. Festen er forbi, og det er tømmermændenes tid. Ved Thulesen Dahl, hvordan han kommer tilbage til fordums storhed?
Gammelpartiet
Trods Venstres noget hektiske sensommer og trods Liberal Alliances totalkollaps er Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti den urørlige vinder af titlen som 2019s politiske taber.
Venstre lever trods alt videre som et stort folkeligt parti, og en dag vænner selv Løkke sig vel til, at sceptret er væk for altid, ligesom den nye ledelse vel finder sig til rette i rollen som ledelse. Og Liberal Alliance? Styrtet var uhørt dramatisk, spørg Anders Samuelsen, men det er, som om partiets nederlag var uden egentlig tyngde. Var Liberal Alliance – uden de energiske blå øjnes og de ultimative kravs magi – andet og mere end en tidsbestemt, opstemmet liberal irritation over Anders Fogh Rasmussens VKO-epoke? En irritation, som sagtens ville kunne rummes inden for dagens Venstre?
Del:
