Samfund

Kommentar. Når omkring halvdelen af vælgerne stemmer på protestpartier, er der noget galt med selve systemet.

Gået itu

asmu

Med gentagelsen af duellen fra 2017 mellem præsident Emmanuel Macron og den højrenationalistiske Marine Le Pen beseglede de to vindere endegyldigt det klassiske franske topartisystems afgang ved døden, idet det konservativt-liberale parti Les Républicains fik blot 4,8 procent af stemmerne og dermed ikke engang kvalificerer til statslig refusion af kampagneudgifterne – på et tidspunkt, hvor Frankrig aldrig har været mere konservativt.

Macron og Le Pen hamrede således endegyldigt fast, at den fremtidige ideologiske skillelinje ikke står mellem højre- og venstrefløj, men mellem kosmopolitiske progressister og globaliseringsforskrækkede og provinsnostalgiske nationalister.

asmu
Aske Munck
(f. 1970) er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og Institut d'Études Politiques d'Aix-en-Provence. Aske er korrespondent i Frankrig, men skriver også om sikkerhedspolitik, europæiske forhold og økonomi, samt sprog, litteratur, kunst, kulturhistorie, mad og (natur)vin. Han har skrevet og bidraget til flere bøger heriblandt Kernevåben i knibe (1998), Turen går til EU (2001), Turen går til Paris (2009), Den rystede Republik - hvad i alverden er der galt med Frankrig? (2020) og Oh La La - Hvorfor er de så franske i Frankrig? (2022).
asmu@weekendavisen.dk

Andre læser også

  • Avistid
    »Denne gang tør jeg ikke vædde om det«

    Avistid. For fem år siden var Aske Munck sikker på, at Marine Le Pen ville tabe til Emmanuel Macron. Det er han ikke nu.

  • Samfund
    Abonnement
    Valgtæsk i Normandiet

    Reportage. Et stort flertal stemte på præsident Macron i 2017. Men hans komfortable flertal er forsvundet i tågerne efter De Gule Veste, pandeminedlukninger og kolossale prisstigninger på benzin, el og dagligvarer. Ikke mindst i Normandiet, hvor De Gule Vestes oprør begyndte.

    Oplæst
    Aske Munck