Værdikamp. Liberal Alliance varsler ny strategi. Den fører direkte mod nye konfrontationer med Dansk Folkeparti.
Frontforskydning
Det er ikke let at være liberal i velfærdsstaten Danmark. Vidste man det ikke i forvejen, vidste man det i hvert fald, da statsminister Lars Løkke Rasmussen tidligere på måneden gravlagde den sidste rest af regeringens ambition om historiske skattelettelser.
Hån, spot og latterliggørelse væltede ned over skattelettelsernes frontkæmper, Anders Samuelsen. Julegaven, han havde lovet vælgerne, var udeblevet. Men julens traditionelle overtræk på kontoen var intakt. Ifølge Berlingskes seneste vægtede gennemsnit af samtlige meningsmålinger betaler Liberal Alliance for skattesammenbruddet med omkring hver tredje vælger. Fra 7,5 procent ved seneste valg til 4,7 procent på nuværende tidspunkt.
Del: