NÅR man skal forklare EUs helt grundlæggende nødvendighed, vil mange pege på to bærende søjler: En historisk-visionær og en meget praktisk. Den første er det stadig tættere samarbejde, der skal gøre krig mellem Europas stater utænkelig. Den anden er den meget håndgribelige, at globale og grænseoverskridende fænomener – f.eks. klimaforandringer, kriminalitet og flygtningestrømme – bedst kan tackles i fællesskab. I begge tilfælde drejer det sig om nationalstatens svagheder. Den varetager ikke altid borgernes interesser – eller også kan den ikke selv beskytte sine borgere mod trusler udefra.

EU træder i disse år alt for sjældent i karakter. Men når det gælder beskyttelsen af borgernes personlige data mod brug og misbrug, kommer kavaleriet lige nu til undsætning i form af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 2016/679 – også kendt som Databeskyttelsesforordningen (GDPR). Efter skandalerne om Facebooks misbrug af data og den akut øgede opmærksomhed om digitale brugeres gennemhullede privatliv burde selv heftige EU-skeptikere her anerkende samarbejdets nødvendighed.

VIRKELIG beskyttelse af borgernes data kan naturligvis ikke sikres af nationalstaterne selv – her må en helt anden skala til. Databeskyttelsesforordningen vil fra den 25. maj give den enkelte borger større kontrol med egne digitale oplysninger. Forordningen slår fast, at de ikke må bruges til andet end det, de oprindelig blev samlet ind til og kan altså ikke sendes videre til andre uden brugerens tilladelse. Der vil blive uddelt store bøder, hvis virksomhederne ikke efterlever reglerne. I USA opfattede man indtil for nylig forordningen som et angreb på amerikanske tech-firmaer. Nu ser de i Washington den snarere som et visionært skridt fremad.

FUNGERER forordningen, som den er tænkt? Der skal selvfølgelig mere til. Den digitale virkelighed kræver en stadig mere udvidet beskyttelse af borgernes privatliv, så man ikke længere skal udlevere store dele af sit liv for overhovedet at kunne bruge en digital service. Forordningen står – sammen med EU-Kommissionens krav om at ansvarliggøre tech-virksomhedernes økonomi – som en stærk retfærdiggørelse af EU-samarbejdet. Ironisk nok kommer angrebet på EU-forordningen fra – nationalstaterne. Forordningen slår nemlig fast, at offentlige myndigheder kun må genanvende borgernes data, hvis det vedtages ved lov. Derfor har regeringen fremsat et lovforslag, der giver danske myndigheder mulighed for at gennemhulle lige præcis den beskyttelse, som EU vil give mod private virksomheders misbrug. Regeringen vil dermed kunne bruge persondata efter forgodtbefindende og til alt muligt andet end det, de blev samlet ind til. Borgerne bliver beskyttet af EU forfra, men køres ned bagfra af regeringen. En samlet opposition (dog ikke Socialdemokratiet) er imod lovforslaget. Man må alvorligt håbe, at regeringen lytter til kritikerne. kras