Mellemøsten. Den udvikling, som har ramt regionen siden Det Arabiske Forår i 2010-11, er lige så banebrydende, som Jerntæppets fald var det i Europa for 30 år siden. Kun én ting gælder stadig: Man er fortsat jordklodens største leverandør af dårlige nyheder.
Forandret til ukendelighed
Der var engang en Mellemøsten-ekspert. Ved nytåret 2010-11 frøs man hende ned, som man gør med frøer. For nylig blev hun vakt til live igen og fik til opgave at analysere forholdene i Mellemøsten. Det gik ikke godt. Alt for meget af det, hun havde lært og støttet sig til, var nu tilbagelagte stadier: omstændighederne, tidsånden, aktørernes identitet, motiverne og båndene mellem dem. Ikke kun nøglefigurerne, men hele stater og problemstillinger er forsvundet i løbet af den periode, der før kaldtes »Det Arabiske Forår« og nu kaldes al-Hariq al-Arabi, »Den Arabiske Brand«.
At kende en region er ikke kun »hård« viden, navne og data, der kan læres udenad. Det er også intuition, en følelse for det, der eventuelt kan ske lige nu, og det, som er udelukket. Mellemøsten er i dag et andet sted, som retter sig efter andre love, de være sig psykologiske eller realpolitiske, end i 2010. Det, som er sket i de syv mellemliggende år, er lige så banebrydende og paradigmeforandrende som Europas ny begyndelse i 1989-92.
Del:
