Samfundsmodeller. Napoli-forstaden Scampìa blev med ét slag verdensberømt med Roberto Savianos bestseller Gomorra, som beskrev et samfund i mafiaens vold. I dag spirer håb om forandring i Scampìa, og det passer hverken mafiaen eller den underholdningsindustri, som lever af brandet Gomorra. Weekendavisen har besøgt den berygtede by.

Forår i helvede

SCAMPÌA- Napoli. Hvis man er født i Napoli, er der stor sandsynlighed for, at man hedder Ciro til fornavn. Navnet har sine rødder i det gamle Persien og er vandret via Grækenland over havet til Italien og videre ud i verden. Der eksisterer sågar en finsk udgave af det. Men i Napoli er der en særlig forkærlighed for navnet, som vistnok betyder forudseende eller ung. Så der er ikke noget underligt i, at den første person, der åbner munden, da jeg får bilen parkeret inden for den rullende gitterport i Scampìa, netop hedder Ciro. Hvad der kan synes mærkeligt, er det, der kommer ud af munden på ham.

»Før i tiden, da camorraen endnu var stærk, var livet meget bedre her. I dag har folk ikke engang råd til at købe sig et stykke brød. Og ingen bekymrer sig om det. Sådan var det ikke før.

mobr
(f. 1964) er journalist og forfatter. Morten blev uddannet på Journalisthøjskolen i Århus i 1991 og har tidligere arbejdet på Vestkysten, Jydske Tidende, Flensborg Avis og Berlingske Tidende, og han har som freelance journalist i Italien skrevet om italienske forhold til et væld af danske dagblade. Af bøger har han blandt andet skrevet Mafiaen kommer, om den italienske mafias fremrykken i Europa, Passione, om mad og mennesker i Italien, Mand af ære, om den afhoppede mafioso Claudio Samperi, Vejen til Napoli, en reportagebog fra Italien, samt bidraget til bogen Goethe i Italien, i selskab med Henrik Wivel og Jakob Levinsen.

Andre læser også