Essay. Turister og lokale støder sammen i ferieland. René Gummer tager turen rundt om sin hjemø, Møn, for at opleve den som besøgende.
For pengenes skyld
De forsvandt meget hurtigere, end de kom. På bare 24 timer var alle turister væk fra Møn. Sådan synes det i hvert fald. Stranden er igen øde og blæsende, butikkerne har atter varer på hylderne, og under formiddagens tur i skoven mødte jeg ikke et øje. For blot en uge siden vrimlede det med familier, skrig, skrål og barnelatter, og lige dér i grøftekanten sad en vandrer på hug og skilte sig af med aftensmaden, mens han talte i mobiltelefon. Vi nikkede til hinanden.
Sommerferien er ved at være slut for de fleste familier; de er rejst hjem fra feriehusene, og forude venter skole og arbejde, som om 2021 var et helt almindeligt år.
Del: