I den engelsksprogede del af verden har fænomenet golden gap year længe været kendt. Veluddannede mennesker med pæn indkomst og luft i økonomien, og som er kommet lidt op i årene, tager en længere pause fra det pulserende arbejdsliv for at rejse jorden rundt eller hellige sig andre sysler, der giver tilværelsen værdi.

Tendensen til at trække stikket for en stund for at tanke oplevelser og ny energi eksisterer også herhjemme blandt den grånende og velstillede del af befolkningen.