Da Jyllands-Posten og 16 andre danske dagblade valgte at genoptrykke Muhammed-tegningerne i februar 2008, var Hizb ut-Tahrir lynhurtige. Blot to dage efter havde de organiseret en demonstration med over 4500 deltagere, der gik gennem Nørrebro med faner uddelt af partiet. Medierne herunder Al Jazeera var på pletten med direkte dækning, mens demonstranterne taktfast råbte: »Hån og hetz – ytringsfrihed er en pest!«

Det var Hizb ut-Tahrirs storhedstid. I nullerne kunne det islamistiske parti kapre landets avis­forsider ved den mindste pressemeddelelse og afføde vrede udbrud fra politikere, der ville have dem til at skride ad helvede til. Når de afholdt stormøder, var der moddemonstrationer med offentlige skikkelser på tværs af det politiske spektrum. De var selve symbolet på islamismens tilstedeværelse i Danmark. En magtfaktor, man måtte forholde sig til.