Mit interview med bogaktuelle Ahmed Akkari starter ikke så godt. Inden vores møde havde jeg ellers forberedt det, jeg selv syntes, var en genial idé. Vi skal optage en lille video til Weekendavisens Facebookside, og her havde jeg tænkt mig at præsentere ham for to bøger og stille ham et simpelt spørgsmål: Hvis du skulle anbefale et ungt, søgende menneske at læse én bog, hvilken af disse to bøger skulle det så være? De to bøger var henholdsvis Jostein Gaarders Sofies verden fra 1991 og Koranen.

Spørgsmålet kan måske forekomme bizart, grænsende til det fjollede. Men læser man Ahmed Akkaris nye bog Mod til at tvivle, der udkommer i næste uge, giver det glimrende mening. Her beskriver den tidligere talsmand for de rundrejsende imamer, som bragte Jyllands-Postens tegninger til Mellemøsten, sin tid på Grønland efter Muhammedkrisen, hvor han går gennem en mental dannelsesrejse væk fra fundamentalistisk og politisk islam og over i tvivlens og den frie tankes rige. Bevægelsen fra benhård ideolog til blød pragmatiker sker i høj grad gennem læsning af en lang række bøger, som han finder på et skolebibliotek i Narsaq. Langsomt lirker de Akkaris mentale fængsel op. En af de bøger, der gør et indtryk på Ahmed Akkari og dermed bliver en flise på stien ud af mørket, er netop Sofies verden, en norsk bog skrevet til børn og unge som en introduktion til filosofiens historie.